Fradragsproblem rammer virksomheder

Et kørselsfradrag ude af trit med udgifterne rammer pendlerne. Men de største tabere er virksomhederne, lyder meldingen.

Modsvarer kørselsfradraget ikke pendlernes udgifter ved at tage på arbejde, er de største tabere ikke pendlerne, men virksomhederne, fastslår Dansk Erhverv.

Organisationen undrer sig over, at problemet med et fodslæbende kørselsfradrag ikke tiltrækker sig større politisk opmærksomhed.

»På sigt er vi dybt afhængige af en større pendling. Ellers vil vi se flaskehalse på arbejdsmarkedet som i 2006 og 2007. Vi er nødt til at få løst det her problem, inden virksomhederne igen begynder at ansætte i stor stil,« siger Jens Brendstrup, cheføkonom i Dansk Erhverv, der er brancheorganisation for 20.000 virksomheder inden for detail- og serviceerhvervene.

Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, er enig i, at kørselsfradraget er en vigtig brik for hele samfundsøkonomien.

»Der er to elementer i spil. Et rent krone- og ørebeløb, som selvfølgelig er interessant for den enkelte. Og så er der det, at man gerne vil have geografisk mobilitet på arbejdsmarkedet. På den lange bane er det klart det sidste, der er vigtigt i forhold til nationaløkonomien,« siger Steen Bocian.

En gammel diskussion

..

Læs også