Benzinpris presser pendlere

800.000 pendlere rammes hårdt af de skyhøje brændstofpriser. Benzinprisen er eksploderet, men kørselsfradraget er ikke øget.

800.000 danskere er havnet i en dyr klemme.

De seneste måneder er prisen på benzin eksploderet. I dag må bilister betale langt over en kr. ekstra for en liter benzin sammenlignet med priserne i december. Kørselsfradraget har derimod ikke rokket sig en eneste øre i forhold til 2009.

Situationen møder kritik fra flere sider.

»Det spiller selvfølgelig en rolle for den enkelte, hvor meget man får i fradrag for hver kørt kilometer, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Dansk Bank analyserede i 2005 udviklingen i kørselsfradraget. Konklusionen var dengang, at fradraget ikke havde fulgt med prisudviklingen. I dag er kritikken den samme.

»Man kan sige, at der næppe er taget højde for de prisstigninger, vi har set,« siger Steen Bocian.

Med udgangspunkt i Skatterådets udregninger for kørselsfradraget i 2010 vil den årlige ekstraregning for hver pendler løbe op i 1.800 kr.

Siden 2005 er benzinprisen kravlet 30 pct. i vejret. Kørselsfradraget er vokset 13 pct.

FDM er ikke imponeret over den politiske håndtering af kørselsfradraget.

»Er den politiske ambition at give pendlere et tilskud, må man også reagere, når befordringsfradraget ikke afspejler de reelle omkostninger ved at bruge bilen,« siger Torben Kudsk, leder af FDM's politiske sekretariat.

Skud i foden

..

Læs også