Magtskifte i vind-POWER

Europa har i årtier ført an i vindmøllefesten. Nu rykker festen til Kina. Nye tider venter europæiske vindmølleproducenter.

Der er godt nyt, og der er skidt nyt!

De årlige markedsrapporter, som for øjeblikket lander på bordet hos verdens vindmøllechefer, er en blandt fornøjelse for Vestas-chef Ditlev Engel og den nyudpegede chef for Siemens Wind Power, Jens-Peter Saul.

Den gode nyhed er, at den globale vindmøllebranche kom flot ud af 2009 og står foran en årrække med et guldrandet salg af vindmøller.

Den dårlige nyhed er, at alt langt fra er, som det plejer. Europas dominans står for fald - og det presser Vestas og Siemens.

Går man den gode nyhed efter i sømmene, er budskabet, at nok har krisen kradset i 2009, men året endte alligevel med at sætte ny produktionsrekord med en vækst på 35 pct. og en samlet opstillet vindkraft på 38.103 megawatt (MW) - 12 gange så meget, som Danmark råder over.

Og oven i pakken af gode nyheder kan vindmøllechefer verden rundt lægge, at væksten ventes at fortsætte de kommende år. BTM Consult, som i årtier har vendt og drejet vindmøllemarkedets krystalkugle, har netop udsendt den årlige markedsrapport World Market Update, som af mange ses som branchens bibel.

Her kan branchefolk læse, at nok er det gået stærkt de senere år. Og nok står væksten til at sløje af målt i procenter, men rent faktisk venter der en årrække med fuld damp i fabrikshallerne.

I dag snurrer der verden rundt vindmøller med en samlet effekt på godt 160.000 MW. Det svarer til mere end 765 havmølleparker i Horns Rev 2-klassen. Om fem år vil det tal ifølge BTM Consult være næsten tredoblet. For at nå dertil skal der hver eneste time døgnet rundt de næste fem år opstilles mere end tre nye vindmøller på 2 MW.

Det perspektiv må alt andet lige være godt nyt for de mange vindmøllechefer, som kæmper for at få væksten vekslet til kontante salgskontrakter i ordrebøgerne.

Producenterne kan da også se frem til at jonglere med gigantiske summer, lyder buddet fra BTM Consult. Mens vindmøllemarkedet i 2010 skønnes at runde en værdi på 420 mia. kr., vil værdien i 2014 være vokset til 694 mia. kr.

Med en markedsandel på 12,5 pct. svarer det til en omsætning for Vestas på 87 mia. kr. Men Ditlev Engels ambitioner rækker videre. Allerede sidste år løftede han sløret for den såkaldte Triple 15-strategi, som betyder, at Vestas i 2015 skal sælge vindmøller for 15 mia. euro - 112 mia. kr. Skal det mål nås, tyder de nye prognoser altså på, at det danske vindmølleikon skal kridte skoene og komme ud over stepperne.

Hvad er så den dårlige nyhed?

Af akutte udfordringer er der spørgsmålet om, hvornår de finansielle markeder letter på låget til pengekasserne, så de mange vindmølleprojekter kan få luft under vingerne. Næste udfordring bliver at undgå situationen, da alt gik over stok og sten i 2007 og 2008. Dengang var der konstant problemer med at få underleverandørerne til at levere de omkring 8.000 stumper, som indgår i dagens avancerede vindmøller.

Men de problemer er langt fra den største trussel for den danske vindmøllebranche, viser brancherapporterne. Den dårlige nyhed kommer derimod fra Kina.

For få år siden blev de kinesiske vindmølleproducenter ikke regnet for alvorlige konkurrenter blandt vestlige vindmølleselskaber. I dag finder man to kinesiske selskaber, Sinovel og Goldwind, i top 5 over verdens største producenter.

Det er dårligt nyt for såvel Vestas som Siemens Wind Power. Begge har mistet markedsandele i 2009 til de kinesiske konkurrenter, der som de eneste kan fremvise et år med solid vækst.

Værst er det gået ud over Vestas, som fuldstændig synes at have tabt pusten i 2009. Selskabets markedsandel er dykket 7,3 procentpoint til 12,5 pct. - ny bundrekord.

Et resultat som hænger dårligt sammen med vindmøllegigantens motto: No.1 in Modern Energy. Ganske vist slog Vestas-chef Ditlev Engel allerede sidste år fast, at markedsandele ikke spiller nogen rolle. Mottoet skal nemlig ikke forstås bogstaveligt. I stedet er betydningen, at man vil være bedst, forklarer Vestas-toppen.

Et måske klogt skridt, eftersom Vestas i dag er så hårdt presset på markedsandele, at det kun er marginaler, som skiller Vestas fra 2. pladsen, hvor man finder amerikanske GE Wind ejet af hovedrige General Electric.

Siemens Wind Power kom også ud af 2009 med tab af markedsandele. Næppe godt nyt i det ambitiøse vindmølleselskab, som har et erklæret mål om at være blandt verdens tre største producenter i 2012.

Set i det lys står den nye topchef Jens-Peter Saul overfor en solid udfordring, idet den nuværende markedsandel på 5,9 pct. blot rækker til en placering som verdens nummer 9 - tre pladser dårligere end i 2008.

Mens det er dårligt nyt for Vestas og Siemens, at de kinesiske producenter presser sig på, er det til gengæld godt nyt for de to danske selskaber, at havmøllerne for alvor er begyndt at røre på sig.

I dag er der blot opstillet havmøller på 2.110 MW, hvoraf 33 pct. blev opstillet sidste år. Men anført af Storbritannien, som har øremærket 100 mia. kr. til udvikling af havmølleparker frem mod 2020, er mange nordeuropæiske lande, heriblandt Danmark og Tyskland, klar til at skrue op for havmølleblusset.

BTM Consult venter, at der alene i Europa vil blive åbnet havmølleparker på 11.300 MW de kommende fem år. Hertil kommer yderligere 2.200 MW havmøller andre steder i verden.

Siemens og Vestas sidder tungt på det globale havmøllemarked, og udnyttet korrekt kan det give de to selskaber betydelige fordele og ordrer i årene fremover, hvor havmøllemarkedet ventes at eksplodere, viser BTM-rapporten.

Selv om kinesiske selskaber som Sinovel, Dongfang og Goldwind er strøget til tops på vindmøllehimlen takket være et eksplosivt hjemmemarked, er meldingen fra brancheeksperter, at det alene er et spørgsmål om tid, før de kinesiske producenter sætter kurs mod det globale vindmøllemarked.

Når det sker, er der lagt op til et kæmpeslagsmål om vindmølleordrerne. Hvordan det slagsmål ender, afgør, om de kommende års massive vindmøllevækst er dårligt eller godt nyt for Vestas og Siemens Wind Power.

Læs også