Drevet af innovation

Japans nye regering kæmper mod en ond spiral af svagt indenlandsk forbrug, høj offentlig gæld og lave vækstrater.Men verdens næststørste økonomi rummer stadig store muligheder.

Japan er stadig verdens næststørste økonomi efter USA. I 1950'erne boomede økonomien hjulpet af Korea-krigen og den vellykkede produktion af biler og forbrugerelektronik.

Væksten blev drevet af et stærkt samspil mellem store industrielle konglomerater, kendt som Keiretsu, det regerende parti (LDP) og centraladministrationen.

Denne ”Jerntrekant” har spillet en central rolle i Japans økonomiske udvikling og gør det til dels stadig. De høje vækstrater aftog dog i begyndelsen af 1990'erne, da boblen på ejendomsmarkedet brast og hermed indledte en langvarig periode med lav økonomisk vækst.

I den nuværende økonomiske krise blev Japans økonomi i første omgang ramt langt hårdere end de fleste andre OECD-lande. Det skyldes, at Japans økonomiske vækst har været båret af eksport af stærkt konjunkturfølsome varer som biler og forbrugerelektronik.

Den ekstremt lave japanske rente på 0,1 pct. kombineret med tilbageførslen af carry trade medførte dertil en voldsom appreciering af valutaen på omkring 40 pct. i efteråret 2008. Det ramte den store japanske eksport.

Massive stimulusprogrammer har dog fra andet kvartal af 2009 bragt økonomien tilbage i plus.

Væksten forventes at være begrænset et stykke tid endnu - ikke mindst grundet problemerne som eksportvirksomhederne står over for grundet den høje valutakurs.

Politisk har Japan også været igennem en turbulent periode. Med Democratic Party of Japans (DPJ) jordskredssejr i august 2009 skete der et afgørende skift i japansk politik.

Valget var et historisk opgør med det konservative Liberaldemokratiske Partis (LDP) 50-årige magtmonopol. Den nye regering har bl.a. forsøgt at gøre op med ”Jerntrekanten” - alliancen mellem politikere, industri og centraladministrationen.

Vælgerne har reageret positivt på den nye linje. Der er bred enighed om, at Japan står over for en række store sociale og økonomiske udfordringer, og at nye politiske løsninger er nødvendige. Udfordringerne består bl.a. i en hastigt aldrende befolkning og stadig større konkurrence fra nabolande som Sydkorea, Taiwan og Kina.

Som en af verdens førende forskningsbaserede økonomier er innovation et centralt aspekt i økonomien. Japan bruger 3,5 pct. af sit BNP på innovation, forskning og udvikling og er blandt verdens førende inden for avanceret produktionsteknologi. Derfor er der også gode muligheder for danske virksomheder inden for dette område.

Hertil kommer, at premierminister Hatoyama har lovet at reducere CO2-udslippet med 25 procent inden 2020. Dette vil kræve større investeringer i cleantech-forskning og -produktion, hvilket åbner gode muligheder for danske virksomheder.

Virksomheder Novo Nordisk med sine knap 900 medarbejdere udgør én af de største danske virksomheder i Japan, og Japan er det femtestørste eksportmarked for lægemidler.

Andre meget store investeringer i japan er foretaget af virksomheder som Mærsk, Grundfos og Novozymes, ligesom flere andre danske virksomheder enten har eller er ved at etablere sig på markedet. Senest har Saxo Bank således etableret kontor i Tokyo.

For danske virksomheder frembyder følgende områder særlige muligheder:

Medicinalvarer og -udstyr...

Læs også