Beige Book viste fremgang

Det økonomiske grundlag for det næste amerikanske rentemøde viser en vækst i økonomien.

Den amerikanske centralbanks Beige Book, som udgør det økonomiske grundlag for det næste rentemøde 28. april, bekræftede, at økonomien voksede "noget" i marts i takt med bedring i privatforbrug og fremstillingsaktivitet. Det skriver Handelsbanken i sin morgenkommentar.

- Fremgangen var at spore i samtlige Fed-distrikter undtagen i St. Louis. Således er der tegn på, at vendingen breder sig ud i økonomien, omend den dog fortsat ikke tiltager i hastighed. Der var endvidere små tegn på, at virksomhederne er begyndt at ansætte arbejdskraft igen, specielt midlertidige ansættelser. På den negative side viste antal konkursbegæringer i USA en stigning i 1. kvartal på 16 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, konstateres det.

Læs også