Rygter om australsk opkøb af DSV

Ifølge det australske erhvervsmedie Australian Financiel Review vil landets største transportgruppe, Toll Group, muligvis byde på hele DSV-koncernen.

Det skriver Berlingske Business.

Angiveligt har Toll tidligere set på DSV, men på det seneste er interessen genopvakt, skriver Berlingske Business på baggrund af oplysninger fra det australske nyhedsmedie.

DSV-Analytiker Steven Brooker fra investeringsbanken SEB Enskilda tvivler dog på rygterne.

- Det er ikke helt urealistisk, for geografisk passer DSV og Toll godt sammen, og selv om de er næsten lige store, så tror jeg rent finansielt godt det kunne lade sig

gøre for Toll at købe DSV. Men jeg er nu nok lidt skeptisk over for historien. Vi har aldrig hørt om de to selskaber nævnt sammen før, og der er tale om rygter, som ikke er bekræftet, så selvom DSV har en pragmatisk ledelse og en åben ejerstruktur, så tror jeg at aktionærerne vil kræve en høj pris for at slippe DSV, siger Steven Brooker til Berlingske Business.

Læs også