Kritik af Skats kontrol

Der er alt for lidt kontrol med fusk med personalegoder, mener skatteekspert. Skatteministeren mener, at Skat fører tilpas kontrol med området.

Det er alt for let for virksomheder at stemple arbejdsgiverbetalte ferierejser til medarbejderne som teambuilding med et fagligt indhold - og dermed undgå, at medarbejderne bliver beskattet af fornøjelsen. Det mener skatteekspert Ole Bjørn.

Ifølge ham er fænomenet ganske udbredt, hvilket ses af, at der har været en stribe afgørelser på området.

Trods afgørelserne forbliver mange sager dog uopdagede, fordi Skat har droslet ned på kontrollen over for især de små og mellemstore virksomheder, siger han.

»Hvis man ikke laver ligning (kontrol, red.), opdager man heller ikke noget,« siger Ole Bjørn.

Han får opbakning fra Jesper Petersen, skatteordfører i SF:

»Hvis Skat fik mulighed for at lave mere kontrol med virksomhederne, ville de uden tvivl opdage langt flere af sådanne sager. Det ville ikke kun indbringe flere skattekroner til fælleskassen, men også afskrække andre virksomheder fra at snyde,« siger han.

Siden fusionen mellem statslige og kommunale skattemyndigheder i 2005 er antallet af medarbejdere beskåret fra knap 10.000 til godt 8.700. Ifølge regeringens planer skal der ske yderligere reduktioner, hvilket regeringen forsvarer med øget effektivitet samt en oprustning på it-området, som dog er blevet forsinket.

Skat følger området


..

Læs også