Virksomheder undgår revision

REGNSKABER 17.500 virksomheder kan se frem til at slippe for pligten til at få revideret årsregnskabet. Det sker, fordi regeringen vil hæve grænsen for, hvor lille en virksomhed skal være for at kunne fritages for revisionspligt.

Det kunne have været meget værre - men det kan endnu nå at blive bedre. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte vurderingen af det lovforslag, regeringen fremsatte lige inden påske. Som bebudet sidste år har økonomi- og erhvervsministeren således fremsat forslag om yderligere lempelse af revisionspligten.

Forslaget medfører, at endnu ca. 17.500 virksomheder bliver fritaget for pligten til at få revideret det årsregnskab, de fortsat skal udarbejde og indsende til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det, der sker, er, at grænsen for, hvornår man kan fritages for revisionspligt, sættes op fra en balancesum på højst 1,5 mio. kr. og en nettoomsætning på 3 mio. kr. til en balancesum på højst 4 mio. kr. og en nettoomsætning på højst 8 mio. kr. Maksimumgrænsen på 12 ansatte foreslås bibeholdt.

Regeringen har sat sig i hovedet, at revision er en ”administrativ byrde”, og at man derfor letter en sådan byrde ved at afskaffe den lovpligtige revision for de små virksomheder.

Det taler til Økonomi- og Erhvervsministeriets ros, at det som baggrund for fremlæggelse af forslaget bl.a. har forsøgt at evaluere på den lempelse af revisionspligten, der fandt sted i 2006 og her især fokuserer på problemstillingen om urigtige regnskaber, fejlagtige oplysninger til Skat og risikoen for økonomisk kriminalitet. Som jeg tidligere har omtalt i disse spalter, er de ikke-reviderede regnskaber kun lidt mere fejlagtige end de reviderede, og erfaringerne fra Skat tilsiger det samme.

SØK (Statsadvokaten for særlig Økonomisk Kriminalitet, red.) har oplyst, at man ikke siden 2006 har haft sager om selskaber, der var fritaget for revisionspligten. Til alle disse erfaringer kan man sige, at alt andet ville have været særdeles overraskende. Da der netop ikke har været en revisor inde over regnskabet, har man således ingen sikkerhed for, at regnskaberne dækker over realiteter, selvom de opfylder formalia, og specielt vedrørende SØK må man konstatere, at de netop kun tager sig af sager om ”særlig økonomisk kriminalitet” - ofte ensbetydende med sager om meget store beløb.

Den kriminalitet, der måtte blive begået i forbindelse med de små virksomheder, vil således helt typisk høre under den lokale politikreds og vil allerede af den grund ikke blive registreret i SØK.

Men nu er det jo ved at blive forår, og solen skinner udenfor, så lad os se på det positive. For det første er der meget langt op til de grænser, hvor de enkelte lande efter EU's 4. direktiv kan fritage for revision. Disse grænser går på en balancesum på 36 mio. kr., en nettoomsætning på 72 mio. kr. og 50 ansatte.

Udnyttede man disse grænser fuldt ud, ville det resultere i, at kun ca. 5 pct. af de danske virksomheder ville være underlagt revisionspligt.

For det andet ligger det også i forslaget, at man vil stramme op i forhold til de ”revisionsfrie” virksomheder, hvor der rent faktisk konstateres alvorlige fejl og mangler i regnskabet, eller hvor selskabet eller indehaveren har accepteret et bødeforlæg eller er blevet dømt for overtrædelse af selskabs-, regnskabs- eller skattelovgivningen.

Foreligger et af disse forhold, vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kunne pålægge revisionspligt i op til tre eller fem regnskabsår mod kun henholdsvis et og tre regnskabsår efter de gældende regler.

Det rigtigt positive - og den eneste virkelige nyskabelse - er imidlertid, at man i lovforslaget lover, at man vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på de muligheder, der ligger i at erstatte traditionel revision med ”noget andet”.

Dette ”andet” er baseret på et udkast til en ny erklæringsstandard for små og mellemstore virksomheder. Udkastet til standarden er udarbejdet af FSR (Foreningen for Statsautoriserede Revisorer, red.) og har tilslutning fra FRR (Foreningen af Registrerede Revisorer, red.).

Det smukke ved en sådan standard er, at den dels vil smidig- og billiggøre kontrollen, dels vil kunne sikre revisors tilstedeværelse i virksomhederne, hvis den bliver et lovpligtigt alternativ til revision.

Udkastet indeholder en beskrivelse af kravene til produktet: ”en udvidet gennemgang”. En gennemført revision medfører en udtalelse om årsregnskabet med en såkaldt ”høj grad af sikkerhed”. Denne sikkerhed opnås ved, at revisor lever op til kravene i 37 revisionsstandarder i forbindelse med sin planlægning, gennemgang, udførelse og erklæring, ender med en påtegning på regnskabet om, at der er foretaget revision og meddeler resultat af denne revision til regnskabslæseren.

En revision giver således den højst opnåelige sikkerhed for, at årsregnskabet er ”retvisende” og altså gengiver selskabets økonomiske ”virkelighed” så godt som muligt.

Den kyndige læser vil vide, at revisorer i stedet for at foretage revision - i de situationer, hvor der ikke er lovkrav om revision - kan foretage et såkaldt ”review” af f.eks. et regnskab.

Et review giver såkaldt ”begrænset sikkerhed” om det emne, revisor udtaler sig om. De handlinger, revisor foretager i forbindelse med et review, er således begrænset til analyser og forespørgsler.

Den nye gennemgang, den ”udvidede gennemgang”, foreslås sikkerhedsmæssigt at ligge imellem revision og review og indebærer, at revisor, udover de analyser og forespørgsler, der ligger i et review, f.eks. også gennemfører engagementsforespørgsler, indhenter oplysninger fra tingbøger og advokat mv. og foretager kontrol af indberetninger til skat.

Når revisor gennemfører en sådan udvidet gennemgang, vil hans arbejde være omfattet af revisorloven (i lighed med revision og review), og modtageren af erklæringen om den udvidede gennemgang vil således have sikkerhed for, at revisor er uafhængig af virksomheden, og at revisors arbejde er undergivet fuld kvalitetskontrol og er underlagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens normale tilsyn og kontrolmuligheder.

Som FSR skriver i pjecen om det muligt kommende tilbud: »En udvidet gennemgang henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der ikke har helt samme behov for sikkerhed og kontrol som f.eks. en stor multinational virksomhed med en uafhængig bestyrelse, stor omsætning, mange ansatte og et stort antal investorer og kreditorer. Typisk deltager ejeren selv i ledelsen, og de få ansatte betyder, at der er begrænsede interne kontroller.«

Efter mange års diskussion i revisorkredse af, om det ikke var muligt at lave en ”revision light”, som var tilpasset de mange små og mellemstore danske virksomheder uden behov for egentlig - og efterhånden meget kompliceret - revision, ser det ud, som om revisorbranchen har fundet en meget fin løsning.

Den vil give regnskabslæseren og samfundet en vis sikkerhed for, at regnskabet er retvisende, give Skat en højere grad af sikkerhed for, at de skattemæssige indberetninger er korrekte, og sikre, at der kommer en uafhængig person ud i virksomheden med de kriminalpræventive og forbrydelsesafdækkende virkninger, der ligger i dette.

Det ser ud, som om Økonomi- og Erhvervsministeriet måske kunne forestille sig at gøre ”den udvidede gennemgang” til et alternativ til den resterende lovpligtige revision. Det er bestemt en overvejelse værd. Men helt optimalt ville det være, hvis man i stedet for blot at ophæve revisionspligten for de ca. 17.500 virksomheder, der er omfattet af det foreliggende lovforslag, straks indførte den udvidede gennemgang som et lovpligtigt alternativ til revision.

Det ville få alle hensyn til at gå op i en højere enhed - herunder regeringens ønske om at skære ned på de såkaldte ”administrative byrder”.

Læs også