Nedtur for businessclass

luftfart Erhvervslivet svigter businessclass på de korte ruter. Flyselskaberne forbereder sig på, at kunderne til de dyre sæder ikke vender tilbage. Luftens luksusklasse er fortsat populær på oversøiske rejser.

Selv de mest velpressede og skræddersyede jakkesæt sidder nu langt tilbage i flyet og fjernt fra den perlende champagne og den ekstra komfort på businessclass.

Erhvervslivets rejsemønster har ændret sig markant under den økonomiske krise. Flyselskaberne indstiller sig på, at antallet af passagerer i den dyre ende af flyet aldrig bliver det samme igen.

Trafikken på businessclass skrumper, og det er en varig tendens. Udviklingen betyder nye udfordringer for flyselskaberne, der i mange år har tjent fedt på passagererne på den kostbare side af stofgardinet i flykabinen.

Ifølge den seneste statistik fra den internationale luftfartsorganisation IATA er trafikken af fritidsrejsende tæt på niveauet i begyndelsen af 2010, før den økonomiske nedtur tog fart.

Men trafikken på businessclass og første klasse er fortsat 17 pct. lavere end tidligere. Samtidig kan flyselskaberne ikke få samme billetpriser som tidligere, fordi konkurrencen er hårdere.

»Udviklingen for businessclass er kompliceret. Vi er bekymrede for, at der er tale om en strukturel ændring især for trafikken i Europa og i USA,« konstaterer Giovanni Bisignani, generaldirektør i IATA.

Korte ruter hårdt ramt


..

Læs også