Bonusprogram vokser trods krise

SAS har øget antallet af danske bonusmedlemmer gennem krisen for luftfarten.

Trods fald i passagertallene og et historisk dyk i erhvervslivets rejselyst har SAS i Danmark fået flere medlemmer af flyselskabets loyalitetsprogram. 540.000 er medlem af Eurobonus, og det er 25.000 flere end for to år siden, før krisen sendte økonomien på nedtur.

Langt de fleste virksomheder har i de seneste år strammet kraftigt op på rejsepolitikken, så medarbejderne altid skal benytte biligste løsning. Det har gjort det sværere for bonusmedlemmerne at jagte point til eget forbrug. Alligevel er Eurobonus fortsat et vigtigt instrument i den barske kampen om passagererne.

»SAS har et af de stærkeste bonusprogrammer. Eurobonus er et stærkt aktiv for SAS, og det er med til at holde på kunderne i et ekstremt vanskeligt marked,« siger Ole Kirchert Christensen, direktør i rejsemæglervirksomheden Travelbroker.

SAS har gennem årene spillet bonuskortet på områder, hvor konkurrencen er hårdest. Det er senest sket på det danske indenrigsmarked, hvor selskabet slås med Cimber Sterling og Norwegian om de rejsendes gunst.

Dobbelt-op på indenrigs


..

Læs også