Blå bog

Gunnar Andersen Født i Reykjavik den 9. august 1948. Bor sammen med en islandsk kvinde, som han har en 13-årig søn med. Desuden har han tre børn fra et tidligere ægteskab. Den fritid, der måtte være, bruger han på sine seks islandske heste.

Hans far var diplomat, og hans voksede op i Frankrig og Norge.

Fortsatte den kosmopolitiske bane ved at bosætte sig i USA i 16 år.

Udstyret med en MBA fra University of Minnesota og senere en eksamen i business administration fra Universitet i Island har han arbejdet det meste af sit liv for det islandske erhvervsliv, også for nogle af de nu famøse erhvervsfolk, nemlig far og søn, Björgolfur Gudmundsson og Björgolfur Thor Björgolfsson, idet han ledede den amerikanske afdeling af deres rederi, Hafskip.

I en årrække arbejdede han i Landsbanki, som Björgolfur Gudmundsson og Björgolfur Thor Björgolfsson kom til at kontrollere. Sad i den øverste ledelse, da han forlod banken i slutningen af 2002, hvor ejerskiftet fandt sted, og inden vildskaben for alvor satte ind i den islandske finanssektor.

Siden arbejdede han primært i ledelsen af den islandske version af socialstyrelsen, indtil han for et år siden blev direktør for finanstilsynet.

Læs også