Aske koster SAS og Cimber millioner

De massive aflysninger af flyafgange som askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökuld har medført koster flyselskaberne millioner af kroner.

Alene SAS måtte torsdag ifølge Boarding.dk aflyse 635 flyafgange.

Og ikke nok med at flyene ikke kan komme i luften. I henhold til EU-regler har strandede passagerer krav på hotelophold, måltider og transport, hvilket torsdag betød, at et større antal passagerer blev tilbudt måltider og indkvartering, da de var strandet undervejs på rejsen uden mulighed for at komme videre.

Hvis der tages højde for mistede indtægter, faste omkostninger samt ekstra omkostninger til strandede passagerer, vil det betyde et skønnet tab for SAS på op imod 120 mio. kroner pr. døgn, mens Norwegian formentlig får et tab på ca. 30 mio. kr. pr. døgn, skriver Boarding.dk.

Den helt ekstraordinære trafiksituation kommer særdeles ubelejligt for flyselskaberne. SAS og en række andre selskaber kæmper en kamp for overhovedet at overleve.

I Danmark er luftrummet lukket trinvist i løbet af torsdagen, og efter kl.18.00 var hele det danske luftrum lukket for al flyvning. Situationen vil være uændret frem til fredag den 16. april kl. 12.00...

Læs også