Tryg starter aktietilbagekøb på 799 mio. kr.

Bestyrelsen i Tryg iværksætter et aktietilbagekøbsprogram for 799 mio. kr., der løber frem til offentliggørelsen af årsrapporten for 2010.

Foto: Trygvesta

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

- Det er aftalt, at hovedaktionæren, TryghedsGruppen, der ejer 60 pct. af selskabet, vil deltage pro rata i aktietilbagekøbsprogrammet. Det frie omløb af aktier (free float) vil derfor løbende udgøre 40 pct. af det samlede antal aktier i Tryg, oplyser selskabet.

Tryg har indgået aftale med Nordea Bank Danmark om, at Nordea som Lead Manager på vegne af Tryg varetager køb af egne aktier, og at Nordea foretager alle opkøb.

- Tryg er berettiget til at standse aktietilbagekøbsprogrammet i tilfælde af væsentlige ændringer i selskabets forhold eller i markedet. I tilfælde af at programmet standses præmaturt, vil Tryg umiddelbart informere om dette i en selskabsmeddelelse og Nordea vil ophøre med at tilbagekøbe aktier i markedet og hos TryghedsGruppen.

Ved en kurs på 360 kr. per aktie er det maksimale antal aktier, der således kan tilbagekøbes 2,2 mio. aktier, hvilket svarer til 3,5 pct. af Trygs aktiekapital.

- Ved iværksættelsen af aktietilbagekøbsprogrammet havde Tryg 901.192 egne aktier eller 1,41 pct. af den samlede aktiekapital, skriver selskabet.

Læs også