Euroen atter blød i knæene

Euroen havde stadig svært ved at gøre sig gældende mod dollaren.Inflationen i eurozonen er begyndt at få større opmærksomhed.

Der har været nok at se til for aktørerne i den finansielle markeder hen over ugen, da situationen i Grækenland sammen med den amerikanske regnskabssæson og en pæn portion nøgletal har sat dagsordenen.

I begyndelsen af ugen fik investorernes nerver et tiltrængt pusterum, da finansministrene fra eurolandene sammen med IMF blev enige om detaljerne i en redningsplan til Grækenland.

Mandag var mange investorer af den overbevisning, at alene tilstedeværelsen af den økonomiske hjælpepakke var nok til at rense ud i usikkerheden og bekymringerne, så grækerne fik nemmere ved selv at klare ærterne.

Men som ugen gik, var aktørerne ikke længere helt så sikre i deres sag, og i torsdags begyndte flere at spekulere på, om ikke grækerne kun var en hårsbredde fra at aktivere hjælpepakken på 45 mia. euro. De næsten permanente bekymringer over den økonomiske situation i Grækenland har skabt et lidt syrligt miljø omkring euroen.

Efterhånden som den fælles europæiske valuta har sat mere og mere af sin værdi over styr i forhold til dollaren, er flere investorer begyndt at tænke på udviklingens indflydelse på inflationen i eurozonen.

Kan presse inflationen op


..

Læs også