Polakker på oliejagt i jylland

Det polskejede selskab PGNiG er snart klar til at finde ud af, om Sønderjyllands undergrund er spækket med millioner af tons olie.

Det polske energiselskab PGNiG mener, at der ligger mellem 5 og 8 mio. tons olie i den sønderjyske undergrund til en potentiel værdi af flere milliarder kroner.

Derfor har selskabet investeret mere end 30 mio. kr. i at undersøge arealer på i alt 160 kvadratkilometer i firkantsområdet mellem Gråsten, Aabenraa, Ballebro og Sønderborg.

Statsejede PGNiG, der udtales ”picnic”, er Polens fjerdestørste selskab og har mere end 30.000 ansatte på verdensplan, har god grund til at tro, at der er olie i undergrunden, siger deres udsendte til Danmark, geofysikeren Zbigniew Curylo.

For selskabet har med lignende 3D-seismologi tidligere fundet olie under bl.a. Indien og Syrien og en række afrikanske og europæiske lande.

Samtidig giver et tusind kilometer langt, oldgammelt, underjordisk koralrev, som strækker sig fra Danmark, ind gennem Nordtyskland og videre ind i Polen, polakkerne store forhåbninger. Boringer ned i revet i områder i Polen har nemlig tidligere givet god gevinst.

3D-målinger


..

Læs også