Svært at få udlejningsbiler

Skat giver grønt lys til, at strandede danskere må køre hjem til Danmark i udenlandske udlejningsbiler.

Normalt har Avis Biludlejning op mod 600 af sine 2.500 udlejningsbiler i Danmark ved Københavns Lufthavn.

»Men nu er der tomt derude. Kunder har stået i kø for at leje biler. Og når der kommer en bil ind, kan vi udleje den med det samme. Der er fuldt tryk på,« siger Philip Schack, adm. direktør for Avis Biludlejning i Danmark til Take Off og tilføjede:

»Vi vil gerne hjælpe så mange som muligt, også når de vil køre til f.eks. Italien - selv om vi dermed skaber et ”logistisk helvede” for os selv med at få alle de biler hjem igen,« siger han.

Der kommer hele tiden biler fra andre lande, og når der f.eks. kommer en norsk Avis-bil til Avis i Danmark, prøver selskabet at leje den ud til en nordmand, der skal hjem.

Læs også