Virksomheder hårdt ramt af askesky

Dansk erhvervsliv frygter store tab som følge af den islandske askeskys effektive stop for flyrejser. Næsten alle dele af erhvervslivet er ramt, melder Dansk Erhverv og Dansk Industri.

De økonomiske tab som følge af den islandske askesky bliver større for hver dag, der går. De direkte tab er af Dansk Industri (DI) opgjort til mere end 150 mio. kr. om dagen og er dermed tæt på at runde én mia. kr.

Men den opgørelse er blot en lille del af det samlede tab.

For dagligt bliver møder aflyst, og aftaler og vigtige kontrakter udsat og udskudt. Dele af dansk erhvervsliv bliver dermed lammet af nøglemedarbejderes fravær eller udskudte planer og projekter.

Således anslår adm. direktør Sys Hansen i erhvervsrejsebureauet VIA Travel, at mellem 5.000 og 10.000 danske erhvervsfolk er strandet rundt omkring i verden, siden det danske luftrum blev lukket.

»Men nu begynder der at gå lidt hul på bylden. Selv om det danske erhvervsliv er blevet mere omkostningsbevidst og ikke bare hopper på det første og bedste skib eller tog hjem, bliver man ikke ved med at vente. Pludselig er virksomhederne nødt til at rejse med eller betale for noget, de ikke havde lyst til. For selvfølgelig ønsker ingen tabt arbejdsfortjeneste,« siger hun.

Produktiviteten sænkes


..

Læs også