I askeskyens vold

Hjemtur med forhindringer Askeskyen fra Island volder rejsende store problemer. Morgenavisen Jyllands-Postens medarbejder brugte fire dage på at kæmpe sig vej hjem fra Sibirien.

Den 16. april

De seneste dage er der dukket flere og flere meldinger om en askesky fra Island op. Dystre meldinger, som truer med at spænde ben for hjemrejsen til Danmark efter fem dage i først Moskva og siden Novy Urengoj i Sibirien.

Alligevel er humøret højt i gruppen af journalister og ansatte i Dong Energy, da vi fredag morgen står i lufthavnen i Urengoj. Indtjekningen går da også - efter russiske forhold - nemt, og snart sidder vi veltilpasse med en kop kaffe i den lysegrønne VIP-lounge med skoene dybt begravet i et matchende tæppe så tykt, at det vil gøre det umuligt at finde noget, hvis man taber det.

Den grønne farve matcher næsten det lysegrønne Airbus-fly fra det russiske flyselskab S7, som afgår planmæssigt til Moskva kl. 7.15. Ingen skænker længere den truende askesky en tanke.

..

Læs også