Hurtigere fusioner giver penge og global styrke

Fart på fusionerne af de danske universiteter vil udløse betydelige gevinster, mener Danmarks Forskningspolitiske Råd, der skubber på for en endelig deadline for fusionerne. Men det sætter uenighed i universitetssektoren en stopper for.

»Kom nu videre, gå nu ikke i stå!« lyder opfordringen fra Danmarks Forskningspolitiske Råd om at sætte fut i universitetsfusionerne.

I 2007 blev 12 danske universiteter reduceret til 8. Færre universiteter skulle blive billigere i drift, mere effektive til at uddanne og forske, og de skulle stå stærkere i den internationale konkurrence osv. Ikke mindst skulle administrationsarbejdet blive betydeligt lettere.

For eksempel blev Handelshøjskolen i Århus skubbet ind under Aarhus Universitet, mens Landbohøjskolen blev en del af Københavns Universitet.

Men der bliver stadig forsket parallelt inden for små forskningsområder forskellige steder i landet, og det har Danmark ikke volumen til i en globaliseret verden, som rådets formand, Anders Børsting, udtrykker det.

I stedet må vi flytte fokus til, at universiteterne bliver stærke internationale aktører, mener rådet, der ikke har set den ønskede synergi og merværdi efter fusionerne:

»Manglende implementering af fusionerne kan fastlåse det danske universitetslandskab i en uhensigtsmæssig mellemfasetilstand,« lyder det i evalueringen, og det går ud over universiteternes forskere og studerende, som oplever ”fusionsturbulens”, og ikke mindst Danmarks mål om at have et stærkere globalt uddannelsessystem.

Uforløst potentiale

..

Læs også