Pæne stigninger prægede tirsdagen

Pæne stigninger prægede den danske aktiehandel tirsdag, da især GN Store Nord stjal overskrifter og steg voldsomt. C20-indekset lukkede 1,9 pct. højere i 406,88 stærkt båret af de cykliske aktier og finanssektoren.

»Tirsdag fik så vi en rebound-effekt, efter at det tirsdag morgen kom frem, at der ikke havde været enighed bag fredagens Goldman Sachs-anklage fra det amerikanske finanstilsyn, hvilket indikerede, at sagen måske ikke var så stærk. Finansaktierne så derfor fremgang, mens en meget overraskende appelsagssejr til GN Store Nord sendte aktien markant op og kan give mulighed for konsolidering i høreapparatbranchen. Vestas steg på et pænt ordreflow, og det fremadrettede fokus vil være regnskabsstrømmen og nyheder omkring Grækenland, askeskyen og de amerikanske finansuroligheder,« sagde aktiechef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til RB-Børsen.

GN-aktien fløj til vejrs med en 19,1 pct. stigning til kurs 42,5. GN Store Nord bekræftede tirsdag oplysninger om, at selskabet har vundet appelsagen i Tyskland om milliardsalget af høreapparatdelen Resound til Sonova. At GN Store Nord har vundet appelsagen åbner igen op for konsolidering i høreapparatbranchen. Men en ny salgsproces er dog ikke i GN Store Nords tanker lige foreløbigt, skrev Alm. Brand i et notat efter nyheden. Nyheden kom ovenpå mandagens opjustering efter en bedre end ventet udvikling i GN Netcom. GN-aktien fik hævet sin anbefaling af Swedbank til "neutral" fra "reducer", mens kursmålet blev løftet til 33 kr. fra 27 kr...

Læs også