Rapporten holder i sin helhed

Selv om den tidligere ledelse i TV 2 slap for yderligere tiltale efter både en granskningsrapport og revisionsundersøgelse, står Rigsrevisionens rapport ifølge rigsrevisor Henrik Otbo uantastet.

Efter en lang proces slap TV 2's tidligere ledelse med bl.a. Per Mikael Jensen og Anders Kronborg for at blive stillet til ansvar for deres dispositioner under deres embedsperiode.

Rigsrevisionen kritiserede i en sønderlemmende rapport en række beslutninger, men først en granskningsrapport og siden en uafhængig revisionsundersøgelse mente ikke, at man kunne dokumentere et tab og dermed gøre ansvaret gældende.

Nu giver rigsrevisor Henrik Otbo for første gang sin version af forløbet.

Hvordan forklarer du, at granskningsrapporten og en uafhængig revisionsundersøgelse kom frem til andre konklusioner end Rigsrevisionen i sagen om TV 2?

»Det gør de heller ikke - ikke engang i detaljen. Efter min vurdering står Rigsrevisionens beretning fuldstændigt uantastet. Det, at man kan fremsætte kritik af noget eller har kritiske bemærkninger, er ikke det samme som, at der kan gøres et ansvar gældende, eller at der kan gøres et tab op. Man kan sagtens - som tilfældet faktisk er her - have gjort noget forkert og så alligevel give et overskud.«

Kan du prøve at forklare, hvorfor granskningsrapportens resultat ikke er anderledes end Rigsrevisionens?

»Granskningsrapportens sigte er et andet end Rigsrevisionens. Det er få detaljer i granskningsrapporten, hvor man kan sige, at der står noget andet. Der står bl.a., at bestyrelsen havde et tilstrækkeligt grundlag. Ja, til at der ikke var et erstatningsansvar, der kunne gøres gældende. Der skriver vi, at det var kritisabelt, at man ikke gjorde mere ved det. Granskningsrapporten undersøger, om man kan gøre erstatningsansvar gældende, og den kommer frem til, at det kan man godt, hvis der er gjort et tab op, og det er så op til revisionsundersøgelsen at vurdere. Og den siger ikke, at der ikke er tab, men bare, at det ikke kan gøres op.«

Men alligevel taler man om en frifindelse også i den uafhængige revisionsundersøgelse?

»Det kan godt være, at alle taler om en frifindelse, men så skulle de tage at læse granskningsrapporten. Den uafhængige revisionsundersøgelse tager udgang i granskningsrapporten og har ikke spor med vores undersøgelse at gøre. Den tager udgangspunkt i de punkter, hvor granskningsrapporten er stærkt kritisk - og jeg siger stærkere end os - og om der kan gøres et tab op. Kriterierne for, om man kan gøre ansvar gældende, er, at man skal have begået noget forkert, og at der også er et tab.«

I offentligheden læser man det vel nærmest som en 2-1-sejr til den tidligere TV 2ledelse?

»Sådan læser jeg det slet ikke. Heller ikke i detaljen.«

Hvorfor har I ikke gjort mere for at få det synspunkt frem?

»Sådan rent pressemæssigt er jeg meget lidt aktiv. Vi laver vores rapport og lægger den frem, og den rapport, som vi har lavet på TV 2, holder i sin helhed.«

Der er altså ikke noget misforhold mellem de forskellige undersøgelser?

»Ikke det mindste.«

Men giver det ikke en form for ridser i Rigsrevisionens troværdighed, når der i offentligheden er et billede af, at den er blevet underkendt to gange?

»Ikke det mindste nederlag overhovedet. De meget få gange, vi har skullet erkende noget, er det bedre at erkende det med det samme og sige, at det var ikke i orden.«

Men her fastholder du?

»Fuldkomment.«

Tror du ikke, at det kommer som en overraskelse for mange?

»Nej. Muligvis for udenforstående, men ikke for Kulturministeriet og ikke for granskningsmanden og heller ikke for revisorerne.«

Men er det ikke vigtigt, at man får rettet op på det, når der opstår en fejlagtig opfattelse af, at Rigsrevisionen har begået fejltrin?

»Det kan man godt sige, men jeg har kun set den fra nogle personer, og de har ret til at forsvare sig. Det er rigtigt, at kvoten af fejltrin for en rigsrevision er ubarmhjertig lille, og det skal den også være.«

Hvad synes du så om de kraftige reaktioner, der var fra den tidligere TV 2-ledelse - både fra Anders Kronborg og Per Mikael Jensen?

»Jeg synes, at det er godt, at vi lever i et demokratisk land, hvor man har ret til at sige, hvad man synes. Og bliver man gået tæt på personligt, er det ens ret at sige: Nu er jeg frikendt.«

Så du forstår deres glæde over, at der ikke er noget ansvar at gøre gældende?

»Ja, det kan jeg godt. Og jeg kan godt forstå, at de lader som om, at det var rapporten, der var forkert, men nej: Rapporten var helt ok. Når ministeriet har færdiggjort deres arbejde, sender jeg sagen videre til statsrevisorerne, som skal færdigbehandle den.«

Læs også