Kina - nu også med flyindustri

Kina står til at bryde de monopollignende tilstande på markedet for flyproduktion. Det første kinesisk-producerede passagerfly er næsten klar til take-off.

Vulkan eller ej - international luftfart er kommet for at blive, og markedet for jetfly, der kan transportere endnu flere mennesker rundt på kloden, vil vokse ud i enhver forudseelig fremtid.

Hundredvis af store og mellemstore luftfartsselskaber sørger for billet, boardingcard og drinks til maden. Derimod er det en eksklusiv skare af selskaber, der bygger de moderne fly, som fragter os allesammen sikkert og komfortabelt frem til destinationen.

I virkeligheden er der kun fire. Markedet for de store jets på mellem 125 og 600 sæder er delt mellem det amerikanske Boeing og det europæiske Airbus-konsortium. Canadas Bombardier og Brasiliens Embraer er de store på markedet for fly i mellemklassen til mellem 35 og 125 passagerer.

Nu står Kina foran at bryde disse monopollignende tilstande. Senest ved årets udgang vil Kina levere det første rent asiatisk producerede jetfly med en kommerciel fremtid foran sig. Planerne for flyet af prototypen ARJ21 blev lanceret i 2002. Det er en mellemklasse-jet med plads til mellem 90 og 105 passagerer. Det er målrettet til regional flyvninger i Kina - det vil sige ture på maksimalt tre timer.

Efterspørgslen på hjemmemarkedet vurderes til at ligge på mellem 800 og 1.000 over de næste 20 år. Ordrebøgerne indeholder allerede 180 bestillinger fra kinesiske selskaber, men der er også allerede indløbet ordrer udefra. Blandt andet fra det irsk-amerikanske leasing-selskab Gecas.

Det næste skridt til at blive en international spiller er allerede på tegnebrættet. Planerne for udvikling af en 150-200-passagerers-jet blev præsenteret sidste år.

Med lanceringen af ARJ21 ser det ud til, at Asien efter mange forgæves forsøg kan tilkæmpe sig en plads på et marked, som mange har knækket halsen på gennem de seneste årtier. Kirkegården med kollapsede asiatiske flyprojekter er omfattende.

Allerede fra 1960'erne forsøgte Japan sig med forskellige typer og størrelser. Ingen af dem nåede ud over specifikations-stadiet. Koreas ambitioner om at udvikle en 50-sæders-jet endte også i skraldespanden. Indonesien stod bag et af Asiens mest kendte, mest ambitiøse og mest fatale projekter. Under den daværende præsident Suharto blev der pumpet milliarder af dollars ind i flyfabrikken IPTN. Der blev udviklet to prototyper af et mindre fly, før selskabet kollapsede i slipstrømmen af Suhartos fald og den asiatiske finanskrise i 1997-98.

Kina kan også se tilbage på fejlslagne projekter. Udviklingen af en kopi af Boeing 707 i 1970'erne blev skrottet på forsøgsstadiet, og en licensproduktion af en McDonnell Douglas MD-80- jet i 1990'erne blev lukket igen. Dog efter at der trods alt var produceret 35 fly.

Men de mange eksperimenter og afbrudte forsøg har medført, at mange lande opnåede en betydelig grad af ekspertise, og at Asien i dag har en solid position som underleverandør. Japan leverer for eksempel en række af de vigtigste komponenter til de store Boeing 777 og 787.

Det store spørgsmål er, om Asien med Kina som trækkraft nu kan udvikle sig til en global kraft inden for flyproduktion, ligesom det er sket med biler, computere og elektronik.

Forudsætningerne er, at lave lønninger og en disciplineret og veluddannet arbejdsstyrke kan kombineres med de seneste årtiers teknologiske gennembrud. Men industrien har en høj indgangstærskel.

At bygge passager-jets på kommerciel basis kræver beherskelse af hele fødekæden af tekniske og produktionsmæssige metoder. Det er ikke kun et spørgsmål om at bygge et flyvefærdigt skrog, men også om at kunne fremstille sofistikerede motorer og kontrol-systemer. Helt afgørende bliver det, om kineserne kan opfylde industriens fundamentale sikkerhedskrav. Jetfly er ikke et spørgsmål om pris, men om sikkerhed. Kina skal overvinde den skepsis på kvalitetssiden, som tidligere har været et problem i udlandet, når kineserne har forsøgt sig med avancerede produkter.

Under alle omstændigheder er ARJ21 næsten klar til take-off. Skulle flyet ikke i sig selv blive en kommerciel succes, vil det under alle omstændigheder udfylde rollen som fundament for fremtidens kinesiske produktion af kommercielle jetfly. •

Læs også