»Global liste er ikke væsentlig«

Eva Kruse, der står i spidsen for arbejdet med regeringens mode- ambitioner, mener, at det er ligegyldigt, om Danmark bliver nummer fem i verden. I stedet vil hun fokusere mere på at samle den danske branche og styrke eksporten til nærmarkederne.

Eva Kruse er direktør for netværksorganisationen Danish Fashion Institute, som bl.a. arbejder med at koordinere den københavnske modeuge. Organisationen er også ansvarlig for projektet Modezonen, der i 2008 blev udpeget af daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) som Danmarks første såkaldte oplevelseszone med et budget på 17 mio. kr. En stor del af dem offentlige midler.

Ministerens ambition for Modezonen er at gøre Danmark til verdens femtestørste centrum for mode - på linje med byer som New York, Paris og Milano.

Kritikere mener, at den ambition er helt urealistisk - og især nu efter finanskrisen. Hvordan kan den realiseres?

»I forhold til modeugen i København er det afgørende, at Danmark fortsat markerer sig og placeres på verdenskortet. Om den danske branche så skal regnes som nummer fem eller noget andet, er ikke så vigtigt. Det væsentlige er, at vi markerer os globalt. Indkøbere og modepresse skal have opfattelsen af, at Danmark spiller en rolle globalt. For mig er tallet på en eller anden liste, som i øvrigt er svær at gøre op, ikke det væsentlige.«

Modezonen skal ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets tildeling af midler bl.a. ruste branchen til den globale konkurrence. Hvordan er det sket de seneste to år?

»Vi skal hele tiden blive dygtigere. Det gælder bl.a. internationalisering, udvikling af forretningsmæssige kompetencer, samarbejde mellem uddannelse og erhverv. Modezonen arbejder især på interne linjer i industrien med bl.a. konferencer, seminarer og arrangementer. Vi har bl.a. brugt ressourcer på at identificere det tyske marked, hvor dansk mode har under 1,5 pct. i markedsandel. Det kan godt være, at vi drømmer om at blive store og anerkendte i New York, men vi gør klogt i først at satse på nogle nærmarkeder for at vokse.«

Branchens helt store erhvervsorganisation, Dansk Mode & Textil (DMT), som repræsenterer 340 virksomheder, har trukket sig ud af Modezonen ud fra opfattelsen af, at projektet ikke rammer bredt nok. Svækker det jer ikke?

»Modezonen skal samle og styrke fællesskabet i branchen. Derfor er det drønærgerligt, at DMT stiller sig uden for fællesskabet. Dermed modarbejdes intentionerne samt mulighederne for at samle den danske modebranche og sikre samarbejde på tværs. Grundlaget for den første egentlige samarbejdsflade er skabt med Modezonen, og der er endda fra det offentlige givet en håndsrækning med midler til at virkeliggøre visionerne og aktiviteterne.«

Modebranchen er kendetegnet af en gruppe større kommercielle virksomheder med især base i Jylland, som står for en stor del af omsætningen, mens en gruppe mindre designere i København ofte får den store offentlige opmærksomhed. Er moden i hovedstaden nærmest blevet en lukket fest for de få?

»I Modezonen har vi både arrangementer vest og øst for Storebælt. Deltagelsen er lige stor fra begge landsdele og fra såvel små som store virksomheder. Så den kritik holder ikke. Og vi arbejder jo faktisk sammen også med DMT om at gøre modeugerne i København endnu stærkere. Hverken Danish Fashion Institute eller Modezonen er sat i verden for at være ekskluderende. Tværtimod. Vi skal indfri visioner, som kan gøre den danske modebranche bedre, stærkere og mere sammentømret.«

Læs også