Næse til Claus Hjort

Selv regeringspartiet Venstre vil i dag stemme for, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) får en næse for manglende orientering i sag om optioner til bankfolk.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil blive mødt med skarp kritik, når han i dag er til møde i Folketingets Europaudvalg. Både oppositionen og ministerens eget parti, Venstre, er så harme over, at ministeren har svigtet sin underretningspligt, at de vil tildele Hjort det, der i hverdagssprog kaldes en næse.

»Jeg tror, der er enighed i udvalget om at udtale kritik af forløbet. Ministeren har ikke overholdt sin underretningspligt, og derfor har udvalget givet mandat på et forkert grundlag,« lyder det fra næstformand i Europaudvalget, Eva Kjer Hansen (V).

Kritikken handler om, at Claus Hjort ikke har informeret udvalget om, at EU som led i sit kapitalkravsdirektiv agter at tvinge banksektoren til at bruge mindst 50 pct. aktieoptioner, når den skal sammensætte variable lønpakker.

Ønske om forbud


..

Læs også