Aktier: Carlsberg, FLS, APM og Novo i fokus

Den positive udvikling i USA er årsag til, at de europæiske indeks åbner med plusser i overvægt, og på den danske scene giver det et C20-plus på 0,3 pct. til 402,57. Carlsberg får nyt fra de russiske politiske kanter, APM fik i nat et konkurrentregnskab fra Kina, mens FLSmidth ser mod Finland. Novo Nordisk er i fokus grundet Victoza og meldinger fra finanshuse.

A.P. Møller - Mærsk åbner 1,0 pct. højere i kurs 46.290, mens D/S Norden åbner 1,9 pct. lavere i kurs 257. China Cosco - verdens største tørlastrederi - fik et årsunderskud på 7,47 mia. yuan eller omkring 6,1 mia. kr. Det var værre, end markedet havde ventet, idet estimater indsamlet af Bloomberg havde peget på et underskud på 6 mia. yuan. Til gengæld venter en analytiker, at rederiet i indeværende år kan skabe sorte tal på bundlinjen.

Transport- og logistikkoncernen DSV åbner 1,2 pct. højere i kurs 104,7 uden selskabsspecifikke nyheder...

Læs også