Grækenlands sidste livline

Publikum er spurgt, og udelukkelsesmetoden er taget i anvendelse. Nu bruger Grækenland den sidste livline.

»I overensstemmelse med Stats- og Regeringschefernes Erklæring af 25. marts 2010 om at yde finansiel støtte til Grækenland, når behovet måtte opstå, samt den opfølgende Erklæring fra Eurogruppen, anmoder Grækenland herved om, at støttemekanismen aktiveres.«

Så kort er den formelle henvendelse, som premierminister George Papandreou i går middag på Grækenlands vegne sendte til præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Jean-Claude Trichet, EU's økonomikommissær, Olli Rehn, og Luxembourgs finansminister, Jean-Claude Juncker, der er formand for eurolandenes finansministerråd.

Dermed har Grækenlands gældskrise nået sin foreløbige kulmination.

Forude venter hektiske forhandlinger under ledelse af Den International Valutafond (IMF), der ventes at skulle levere hovedparten af de hen ved 12 mia. euro, som Grækenland skal bruge i maj til at forny et statslån, der forfalder til indfrielse.

»National nød«


..

Læs også