Banker vil kæmpe mod dyre lån

Teknologien vil i fremtiden gøre det muligt at få banklån via mobilen frem for et dyrt forbrugslån.

I fremtiden vil danskerne kunne undgå høje omkostninger, hvis de låner penge til forbrug ude i butikkerne. Danske Bank kan inden for ét år låne penge til kunderne via mobilen, lyder vurderingen fra banken.

Danske Bank bygger udmeldingen på, at den til efteråret lancerer en opgradering til netbanken, så kunderne kan koble sig op via smartphones som iPhone. Derefter er springet, til at kunderne kan låne penge via mobilen, ikke stort.

Udviklingen vil betyde, at bankerne vil gøre indhug i markedet for forbrugslån, mener Peter Schleidt, der er vicedirektør i Danske Bank.

»Hvis man står ude i en butik og falder over en flot sofa, men ikke har pengene, vil man i fremtiden kunne tage et dyrt forbrugslån med høje årlige omkostninger, eller bruge mobiltelefonen til at få et lån i banken. Det vil være til en helt anden pris, så hvorfor skulle man så tage det dyre lån?« spørger Peter Schleidt.

Nemt og hurtigt

..

Læs også