Nye regler skal sikre dansk brød

Landbruget og Danske Handelsmøller foreslår, at landmænd, der vil dyrke brødhvede, får lov at bruge ekstra meget gødning på et afgrænset areal. Fødevareministeren er positiv.

I fremtiden vil en langt større del af brødet i danske supermarkeder og bagerier formentlig være fremstillet af korn fra danske marker.

Der er udsigt til, at de danske miljøregler bliver ændret, så landmænd, der vil dyrke brødhvede, får lov at anvende mere gødning. Det vil, lyder vurderingen fra erhvervet, forbedre kvaliteten af den danske brødhvede.

»Hvis jeg får en klar tilkendegivelse fra landbruget og branchen (melproducenterne, red.), vil jeg naturligvis se positivt på det,« siger fødevareminister Henrik Høegh (V).

Uegnet til brød


De senere år er importen af mel og brødkorn gradvist øget, fordi de danske miljøregler har gjort det stadig vanskeligere for landmændene at fremstille brødhvede af tilstrækkelig god kvalitet. Ifølge de danske regler må landmændene kun anvende en begrænset mængde gødning på markerne. Resultatet har været en gradvis forringelse af kvaliteten, som måles på kornets indhold af protein. Den såkaldte proteinprocent i dansk vinterhvede er faldet fra over 12 pct. til omkring 10 pct. i løbet af de seneste 20 år. Dermed er kornet uegnet til produktion af brød.

De nuværende miljøregler indebærer ganske vist, at landmænd, der vil dyrke brødhvede, kan søge om lov til at bruge 50 kg ekstra kvælstof (gødning) pr. hektar på op til 50.000 hektar.

Mindre og mere


»Problemet er bare, at 50 kg ikke er nok. De seneste to år har vi kasseret 70-80 pct. af alt det danske korn, der er tildelt de ekstra 50 kg. Kornet er simpelthen for ringe til brødproduktion og bliver i stedet brugt som svinefoder,« fortæller Niels Brinch-Nielsen, formand i Foreningen af Danske Handelsmøller, der repræsenterer de store melproducenter.

Foreningen foreslår i stedet, at: »Man reducerer arealet, som må tildeles ekstra gødning fra de nuværende 50.000 hektar til eksempelvis 30.000 eller 40.000 hektar. På dette reducerede areal skal landmændene til gengæld have lov at bruge mere gødning. Bundlinjen bliver et uændret forbrug af gødning på landsplan samt en dansk produktion af brødhvede, der faktisk kan bruges,« siger Niels Brinch-Nielsen.

Størstedelen af det danske brød fremstilles i dag af korn fra Tyskland. Her må landmændene anvende akkurat den mængde gødning, der sikrer den højest mulige kvalitet.

Garanti for salg


Også i landbrugets organisationer anbefaler man nu, at de danske regler for dyrkning af brødhvede ændres:

»Vi vil foreslå, at man reducerer brødhvedearealet fra de nuværende 50.000 hektar. På det reducerede areal skal landmændene til gengæld have lov at bruge mere gødning pr. hektar. Dermed vil det igen blive muligt at producere dansk brødhvede af høj kvalitet,« vurderer landmand Torben Hansen, der er formand for Dansk Planteproduktion.

Han understreger dog, at »landmænd, der vil dyrke brødhvede, bliver nødt til at vælge kornsorter, der giver et lavere udbytte. Derfor er det en betingelse, at melproducenterne er parate til at betale en beskeden merpris.«

Fødevareminister Henrik Høegh stiller samme krav:

»Landmænd og handelsmøller skal indgå bindende aftaler. Vi skal være sikre på, at det korn, der får ekstra meget gødning, rent faktisk bliver brugt til brød og afregnet med en merpris, der sikrer, at forretningen hænger sammen for landmanden. Det vil være uacceptabelt, hvis handelsmøllerne eksempelvis løber fra aftalerne og henter korn i Tyskland, hvis det skulle vise sig at være lidt billigere«.

Niels Brinch-Nielsen, Danske Handelsmøller, siger:

»Det har på intet tidspunkt været prisen, der har skilt os og de danske landmænd. Vi har indgået masser af kontrakter om leverancer af dansk brødhvede. Problemet har været, at kornet fra de danske landmænd er blevet kasseret, fordi det ikke har haft den fornødne kvalitet. For at sikre, at det danske korn kan sælges til en merpris, foreslår vi at forbyde brug af stråforkorter og nedvisningsmidler (roundup, red.) på danske marker, hvor der dyrkes brødhvede«.

Læs også