Skal banksektoren atomiseres?

Selv de største danske banker er ikke store nok til, at de kan opsplittes.

Socialdemokratiet søger tilsyneladende at samle et flertal uden om regeringen om et forslag til lov om opsplitning af de største danske banker. Angiveligt fordi bankernes betydelige størrelse skulle udgøre en uacceptabel høj risiko, hvis én eller flere skulle komme i alvorlige problemer.

Det kan jo være godt med forfriskende nye synspunkter, som ikke er påvirket af vanetænkning, men dog virker dette som et ønske om at være anderledes, mere for at være anderledes end for at løse et reelt problem. Faktisk er der vel statistisk flere af de mindre og mellemstore banker i Danmark, som har rodet sig ud i problemer pga. bankfaglig inkompetence, som vel i en hvis udstrækning kan forklares ved, at de pågældende banker ikke har haft en tilstrækkelig størrelse.

Det skal medgives, at der sandelig også er sket alvorlige fejlbeslutninger blandt de større pengeinstitutter, men disse fejl er ofte på et andet plan - f.eks. ved kostbare opkøb - mens kontrollen med kreditgivningen, eksponeringen mod særlige risici og det, som på nudansk hedder compliance, må antages at være mere indarbejdet i de større organisationer end hos de mindre.

I takt med, at bankerne bliver større og dermed mere komplekse, er der helt naturligt også et større behov for mere effektiv egenkontrol og compliance, men min fornemmelse er, at det, at risikoen er en funktion af bankens størrelse, er forkert.

Det er dog korrekt, at konsekvenserne af, at én eller flere af de større banker kollapser, er betydeligt større, end hvis det skulle ske for én af de mindre. Det kan i sig selv være et problem, som man samfundsmæssigt ønsker at håndtere. Men der skal mange små lokalbanker til at løse de almindelige indlåns-, udlåns- og betalingsformidlings-funktioner, som f.eks. Danske Bank løser for sine kunder, og kreditkrisen har netop vist os, at bankernes indbyrdes afhængighed er langt større, end de fleste drømte om. Spørgsmålet er så, om sandsynligheden for, at Danske Bank kollapser, er større, end at 50 lokalbanker samtidig gør det.

Uanset dette ville 50 lokalbanker ikke kunne udfylde den rolle som Danske Bank varetager for erhvervskunderne og de kunder med lidt mere avancerede behov. Ganske enkelt fordi de hver især er for små til at retfærdiggøre stærkt specialiserede funktioner, som de store internationalt arbejdende erhvervsvirksomheder har behov for.

Forslaget vil stille danske banker ringere end deres internationale konkurrenter og fremsættes i en manglende erkendelse af, at vi ganske enkelt kommer fra et meget lille land.

Selv om vi synes, at Danske Bank er vældig stor, har den stadig en relativ beskeden størrelse i international sammenhæng, og det gælder i sagens natur i endnu højere grad for Sydbank, som også nævnes blandt dem, som skulle berøres af et krav om opsplitning i mindre enheder.

Man kunne måske lige vende blikket lidt tilbage - eller blot lidt rundt i den nuværende sammensætning i banksektoren. Er det flere af typen Roskilde Bank, EBH Bank eller Forstædernes Bank, som man fra forslagsstillernes side ønsker?

Sidstnævnte er netop blevet indsluset i Nykredit Bank, som er én af de banker, som foreslås opsplittet. Næppe mange, som har været involveret i denne kostbare integration, ville tro på, at det ville være hensigtsmæssigt at forsøge at lade Forstædernes Bank stå på egne ben igen.

I det hele taget er der almindelige forventninger i banksektoren om, at når statslånene fra bankpakkerne fra næste år skal tilbagebetales, vil det sætte fornyet gang i branchens strukturrationaliseringer. Og det er nok snarere en accelereret konsolidering, som forventes, end det modsatte. Der er åbenlyst en del banker, som vil have vanskeligt ved at klare sig som selvstændige, og som vil søge sammen med andre ligestillede eller bedrestillede kolleger for at udnytte stordriftsfordele.

Så de ønskede politiske tiltag i retning af at vende konsolideringsbølgen kan synes som et forsøg på at forhindre de økonomiske naturkræfter i at udfolde sig.

Læs også