Arven efter Eyjafjallajökull

Kædereaktion En islandsk vulkan med forbløffende effekt bør ikke afføde nye statslige overreaktioner og falske forsikringer mod det uforudsigelige.

Indrømmet. Dén havde vi ikke set komme.

At en vulkan ved navn Eyjafjallajökull fra sit hjem langt oppe i Nordatlanten skulle lamme store dele af det moderne Europas infrastruktur, er vist for de fleste utænkeligt. Eller rettere: Var utænkelig. Indtil for en god uges tid siden.

I adskillige døgn lagde Eyjafjallajökulls aske som bekendt Europas luftrum så godt som øde. Mere end en million rejsende strandede på deres destinationer. Vigtige møder, internationale konferencer og afgørende handler en masse måtte skrinlægges.

Og bedst som Eyjafjallajökull begyndte at hidse sig ned, talte vulkaneksperterne om, at den langt større søster, Katla, blot 20 km væk, formentlig ville blive vækket af sin buldrende nabo. I givet fald med udsigt til op til 10 gange så meget vulkansk aske på himlen over Europa.

Vi står med andre ord - igen - over for et eksempel på, hvor skrøbeligt det moderne samfund og ikke mindst erhvervslivet er, når det utænkelige bliver tænkeligt. Ligesom da store dele af Asien blev lukket ned af sars-epidemien i 2002. Og for luftfarten isoleret set faktisk med større effekt her og nu end terrorangrebet mod New York og Washington den 11. september 2001.

Når de normale regler i en verdensøkonomi, der er afhængig af varers og menneskers fri bevægelighed, sættes ud af funktion, får det omfattende konsekvenser. Det er virkeliggørelsen af kaosteoriens billede af, hvordan en sommerfugls vingeslag i Amazon-junglen kan udløse en tornado i Texas, hvis alle faktorer i lige det øjeblik står i lige præcis den position, der udløser nøjagtigt den kædereaktion.

Igen bliver vi, som senest under finanskrisen, mindet om, at verden hænger sammen som aldrig før.

At en tilsyneladende lokal begivenhed under de rette betingelser kan få store globale virkninger.

Hvem kunne vide, at en islandsk vulkan ville koste en blomsterfarmer i Kenya store tab, fordi askeskyer forhindrede hans friske varer i at nå de europæiske hovedmarkeder?

Eller at samme vulkan ville sætte produktion af it-udstyr eller biler i stå, fordi producenten måtte undvære sine indfløjne leverancer af diverse komponenter fra produktionssteder i andre dele af verden?

Indtægtstabet for europæisk erhvervsliv kan allerede opgøres i milliarder af euro. Nationer og virksomheder tegner nye risikoscenarier. Indfører nye beredskabsplaner. Og forsøger på ny at gardere sig mod næste utænkelige møde med utæmmeligt destruktive kræfter.

Er alt, som det plejer, vil bestræbelserne på at forsvare samfundet mod uventede katastrofer hurtigt blive glemt, hvis vi undgår yderligere islandske askeskyer i nærmeste fremtid.

Men viser det sig, som flere vulkaneksperter har antydet, at vi i værste fald kan se frem til flere år med periodevist store forstyrrelser af luftfarten, kommer Eyjafjallajökull til at sætte et meget kraftigt aftryk på den politisk-økonomiske hverdag i denne del af verden.

I så fald kan vi formentlig vente en strøm af forslag om nye jernbaner til højhastighedstog. Og projekter for udvidelse af broer, veje og færgeforbindelser vil blive revurderet i hele Nordvesteuropa.

Turistindustrien vil i højere grad satse på nærmarkederne. Luftfartsselskaberne vil komme på permanent og kostbar statstøtte for at undgå, at force majeure-situationer helt ruinerer en industri, der i den grad kører på pumperne.

Olieselskaberne vil bruge en større del af produktionen på andre olieprodukter end flybrændstof for at mindske afhængigheden af leverancer til kunder med uforudsigelige og stærkt varierende indkøbsbehov, og nye mangelsituationer kan opstå.

Fragtselskaber vil måske opgive de effektive, men indlysende sårbare logistiksystemer, der samler transporterne i geografiske knudepunkter, som kan blive lammet, hvis kommende askeskyer lægger sig netop her.

Og mon ikke klimalobbyen får fornyet vind i sejlene, selv om den islandske vulkan intet har at gøre med menneskeskabt global opvarmning? Alene påmindelsen om de vældige kræfter, naturen kan sætte i spil, når det ”passer den”, vil forventeligt have en effekt på klimadagsordenen.

Erfaringerne med en vulkan i Nordatlanten kan med andre ord varigt ændre vilkårene for erhvervslivets og befolkningernes hverdag i det meste af Vesteuropa.

Men der er al mulig grund til at advare mod overreaktioner. Det er indlysende, at jo mere afhængige vi bliver af at få produceret varerne andre steder i verden, jo mere sårbart er samfundet over for begivenheder, der sætter logistikken ud af kraft. En bagside af globaliseringen, javel. Men slet ikke af en kaliber, der bør få nogen til at overveje at vende ryggen til den globale arbejdsdeling, som er den direkte årsag til klodens største velfærdsspring nogensinde.

Uanset hvor mange milliarder, staterne spenderer, kan intet samfund med sikkerhed forberede sig på næste gang, det utænkelige indtræffer. Det er jo netop utænkeligt. Dén erkendelse snarere end en ny bølge af statsstøtte og falske forsikringer er måske den egentlige kerne i arven efter Eyjafjallajökull.

Læs også