Vestas: Ordrestrøm hæver tillid inden regnskab

I den økonomiske krisetid har der været sagt og skrevet meget om troværdigheden i Vestas-topchef Ditlev Engels udmeldinger.

Uhæmmet vækst blev afløst af stagnation, og forløbet omkring selskabets stædige fastholdelse af 2009-forventningerne året igennem trods markedets skepsis fik en lidet tillidsskabende afslutning, da Vestas i årsregnskabet i februar ramte markant under det udmeldte omsætningsmål. Samtidig blev forventningerne til 2010 sænket.

Det førte til en kursdyk på mere end 8 pct. på regnskabsdagen, men siden da er kursen gradvist blevet løftet af en lind strøm af ordreannonceringer. Det var netop den medicin, analytikerne efterspurgte tilbage i februar. Og ordreindgangen vil fortsat være i fokus, når Vestas offentliggør regnskab for første kvartal onsdag den 28. april...

Læs også