Rekordstort fald i arbejdsstyrken

71.157 mennesker forlod det danske arbejdsmarked i 2009.

71.157 mennesker forlod det danske arbejdsmarked sidste år. Tallet er rekordstort og mere end dobbelt så højt som tallet i det tiligere rekordår 2003. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Nordea.

Ifølge bankens cheføkonom Helge Pedersen er arbejdsdygtige med få år tilbage på arbejdsmarkedet således gået på pension før tid i større grad end tidligere.

Fyrede er gået på efterløn i stedet for at søge efter nye job. Byggearbejdere fra udlandet er rejst hjem. Med andre ord er hele den arbejdsstyrke, der blev bygget op under de fede år inden krisen, forsvundet.

Det skaber et stort samfundsmæssigt problem, når der om nogle år igen bliver efterspørgsel på arbejdskraft.

»Vi taler om et kraftigt stigende forsørgerbehov, hvor det samlede antal af personer uden for arbejdsstyrken overstiger antallet af personer i arbejdsstyrken,« siger Helge Pedersen.

Den eneste mulige løsning på problemet er vil være en nådesløs økonomisk politik midt i en i forvejen økonomisk presset tid, lyder vurderingen.

»Enten skal vi skrue ned for den offentlige service i forhold til i dag, eller også skal skattetrykket hæves yderligere,« siger Helge Pedersen.

Mystiske tal


..

Læs også