Luksusmøbler svære at sælge

Fritz Hansen har mistet mere end en tredjedel af omsætningen efter et barsk år. • Møbelvirksomheden tror først på en vending i 2011. Væksten ligger i Fjernøsten.

Syv gode år med fremgang endte brat sidste år, da Fritz Hansen mistede mere end en tredjedel af omsætningen. Møbelvirksomheden bag de klassiske designmøbler fik en mavepuster af finanskrisen og den efterfølgende økonomiske nedtur.

Og selvom forbrugerne igen er begyndt at bruge penge, så forudser Fritz Hansen, at væksten for salget af møbler i luksusklassen ligger et stykke ude i fremtiden.

»2010 bliver ikke meget bedre, og jeg tror, vi skal frem til 2011, før salget igen vil stige,« siger Jacob Holm, administrerende direktør i Fritz Hansen A/S.

Han oplyser, at interessen for designmøbler fra bl. a. Arne Jacobsen, Bruno Mathsson og Poul Kjærholm er stigende i Fjernøsten, hvor flere lande er godt på vej ud af den økonomiske krise. Også i USA er der lyspunkter, mens markedet i Danmark og Europa fortsat ligger underdrejet.

Fritz Hansen sælger 55 pct. af møblerne til det professionelle marked, og det er typisk virksomheder og organisationer, som køber ind, når de flytter til nye lokaler eller bygninger.

Markedet gået i stå


..

Læs også