Græske skygger over børserne

Stemningen på aktiebørserne i Europa var blevet mere syrlig tirsdag.Endnu en gang var det situationen i Grækenland, som fik skylden.

Der var blevet noget længere mellem snapsene i de europæiske aktiemarkeder under tirsdagens handel, da investorerne ikke kunne slippe deres bekymringer over den økonomiske situation i Grækenland. Betænkelighederne blev yderligere intensiveret, fordi flere investorer frygtede, at det græske problem kun var toppen af isbjerget, så mens de ventede på en afklaring af den græske situation, spejdede de efter kommende problembørn, og her gled tankerne hen på Spanien, Portugal samt Irland.

Frygten i markederne går på, at der snart dukker store budgetproblemer op i andre af eurolandene, som kan få konsekvenser for den europæiske økonomi. Skulle det ske, har aktørerne deres bange anelser vedrørende en hurtig og effektiv løsning, for indtil videre har vanskelighederne i Grækenland ikke været så lette at tøjle, som mange kunne ønske sig.

Stemningen i de europæiske aktiemarkeder var tirsdag eftermiddag langt fra positiv, men mellem alle bekymringerne fandt investorerne små solstrejf blandt andet i form af endnu et godt tysk nøgletal.

Tirsdag var GFK-instituttet klar med den nyeste version af forbrugertilliden i Tyskland, og i maj steg indikatoren til 3,8 fra 3,4 måneden forinden, hvorimod analytikerne havde kalkuleret med et uændret tal.

Stærke signaler


..

Læs også