Den berømte 25-øre

På overfladen handler det blot om en 25-øre. I virkeligheden drejer det sig om årlige tocifrede milliardfradrag til Danmarks godt 800.000 pendlere.

Bilforhandleren griner.

Hr. Mortensen står foran ham med sin fire år gamle bil. Købt fra ny på toppen af højkonjunkturen. Nu har den rundet 100.000 km, og Mortensen vil gerne sælge den.

»Hvad skal den koste?« spørger forhandleren listigt.

Efter lidt hurtig hovedregning når Mortensen frem til, at bilen - som kostede 280.000 kr. fra ny - har tabt 25.000 kr. i værdi. Så hvis sælgeren vil give ham 255.000 kr. i bytte på en ny, er han tilfreds.

Bilforhandleren griner igen. Denne gang endnu højere, mens han ryster energisk på hovedet.

Hvor har Mortensen da fået den tossede idé fra, at 100.000 km kørsel blot skal koste 25.000 kr. i værditab? Alene det at køre en ny bil ud over fortovskanten koster som tommelfingerregel 25.000 kr., tænker forhandleren for sig selv.

Ja, hvor har Mortensen fået den for forhandleren absurde idé fra? Måske fra Skatterådet, som hvert år sætter et solidt fingeraftryk på 800.000 danske pendleres privatøkonomi.

Flere end en million danskere bor på landet eller i jobfattige områder. Derfor må mange dagligt bruge megen tid og mange penge på at nå frem og tilbage på arbejde. Som kompensation for deres udgifter er de berettiget til et dagligt kilometerfradrag for al kørsel til og fra arbejde, som overstiger 24 km.

Størrelsen af fradraget fastsættes af Skatterådet, som er nedsat af skatteministeren. Fastsættelsen af fradragssatserne sker en gang om året - gerne i november.

I dag er kørselsfradraget på op til 100 km transport på 1,90 kr. De 1,65 kr. tager afsæt i mere eller mindre konkrete beregninger, som Skatterådet har foretaget. De sidste 25 øre baserer sig på et rendyrket et skøn.

Organisationer som FDM og Business Danmark har i årevis undret sig højlydt over den for dem at se lemfældige måde, kørselsfradraget fastsættes på.

Eftersom der er tale om årlige milliardfradrag, som både er vigtige for statsfinanserne såvel som for den enkelte pendler, peger de på, at forarbejdet til de årlige satser nødvendigvis må ske på et oplyst og faktuelt grundlag.

Et kig på de årlige bekendtgørelser fra Skatterådet afslører, at det langtfra er tilfældet. I stedet tillader Skatterådet sig øjensynligt at vælge og vrage mellem udgiftsposterne, når fradragets størrelse skal beregnes.

Mens udgifter til brændstof, dæk og vedligeholdelse indgår i regnestykket, ses der bort fra pendlernes udgifter til f.eks. forsikring og ejer- og vægtafgift.

Endelig er der den berømte 25-øre. Den er »et skønsmæssigt fastsat kilometerafhængigt værditab«, som det formuleres i bekendtgørelsen.

Det er altså herfra, at Mortensen har fået ideen fra, at 100.000 km kørsel blot skal veksles til et værditab på 25.000 kr.

Bedre bliver det for FDM og Business Danmark ikke af, at mens private, som bruger bilen til og fra arbejde, tildeles 25 øre i fradrag pr. kørt km, opererer Skatterådet med et værditab på 2,50 kr. pr. kørt km, når brugen af privatbilen sker i forbindelse med arbejdet.

Ligesom det almindelige kørselsfradrag fastsættes en gang årligt af Skatterådet, fastsætter rådet nemlig også størrelsen af de kilometerpenge, som arbejdsgivere kan udbetale til ansatte, som bruger privatbilen til f.eks. kundebesøg.

At der er forskel på satserne, vækker undren. En undren, der ikke bliver mindre af, at mens det skønnede værditab for pendlere ikke har rokket sig ud af stedet i årevis, har Skatterådet fra tid til anden skruet op for værditabet, som indgår i beregningen af de skattefrie kilometerpenges størrelse.

Kigger man på udviklingen i brændstofpriserne siden 2005 frem til i dag, afslører tallene, at kørselsfradraget alene af den årsag halter gevaldigt bagefter. Helt galt går det ifølge branchefolk, når Skatterådet sætter 25-øren i spil.

FDM og Business Danmark har forgæves forsøgt at få Skat til at ændre reglerne, så man i stedet for et skønnet værditab ser på, hvad biler reelt taber i værdi.

Da benzinpriserne satte rekord i efteråret 2008, var der store politisk fokus på, hvad det betød for pendlerne. Det førte til møder mellem Skat og FDM om bl.a. værditabet. Siden faldt benzinpriserne, møderne stoppede, og da 2010-fradragssatserne blev vedtaget i november sidste år af Skatterådet, blev værditabet for hver kørt kilometer i egen bil endnu en gang fastsat til den magiske 25-øre.

Måske ikke overraskende. Et kig i bekendtgørelserne for de seneste fire år viser nemlig, at Skatterådet konstant har brugt 25 øre som værditab pr. kørt kilometer. Også selv om bilpriserne år for år har ændret sig.

Paradoksalt nok er Skatterådet øjensynligt udmærket klar over, at priserne ændrer sig. I hvert fald har Skatterådet de seneste fire år øget de årlige udgifter til dæk og almindelig vedligeholdelse med op til 14 pct. Samtidig holder Skatterådet nidkært fast i, at en kilometers kørsel i en bil blot sænker værdien med 25 øre.

Det er her, at organisationer som FDM og Business Danmark mener, at kæden hopper af for Skatterådet, Skat og Folketinget, som i samlet flok står bag reglerne for kørselsfradrag.

FDM, finansieret af bilisters medlemsbidrag, og Business Danmark, som er handelsrejsendes talerør, peger på, at det er en illusion at tro, at bilers værditab er en statisk størrelse. Værditabet svinger - ligesom benzinpriserne. Pendlere i dag oplever f.eks. et langt større værditab på grund af finanskrisen, end tilfældet var for to-tre år siden, lyder foreningernes kritik af de nuværende regler.

Begge peger de på, at mange års økonomiske efterslæb for pendlerne gør, at tiden er moden til at se på, hvilke omkostninger pendlere reelt har for at komme frem og tilbage på arbejde - hvis man altså fra politisk hold ønsker at holde fast i ordningen med kørselsfradrag.

At 25-øren har betydning, ses ved, at kører en pendler som Mortensen 200 dage om året 60 km frem og tilbage på arbejde, vil hans årlige kørselsfradrag stige med 4.800 kr., såfremt værditabet i stedet for 25 øre skønsmæssigt fastsættes til 50 øre.

For Mortensen vil det betyde, at han i stedet for at kræve 255.000 kr. for sin brugte bil, ville tilbyde forhandleren en byttepris på 230.000 kr.

Bilforhandleren griner stadig.

Paradoksalt nok er Skatterådet øjensynligt udmærket klar over, at priserne ændrer sig. I hvert fald har Skatterådet de seneste fire år øget de årlige udgifter til dæk og almindelig vedligeholdelse med op til 14 pct. Samtidig holder Skatterådet nidkært fast i, at en kilometers kørsel i en bil blot sænker værdien med 25 øre.

Læs også