Oracle og Sun: Vil de satse på privat-skyen?

Oracle vil med Sun sigte efter clouden. Se her, hvordan planerne efter alt at dømme vil være.

Paul Sakuma

Computerworld News Service: Oracles og Sun Microsystems' fremtidsplaner, der vil blive offentliggjort i denne uge af koncernchef Larry Ellison, vil indeholde tiltag, der har det formål at omstøbe de to virksomheder til en form som IBM og HP, mener analysefirmaet Frost & Sullivan.

Efter Oracle i sidste uge fik sin godkendelse fra EU af opkøbet af Sun Microsystems, var Ellison hurtigt ude for at offentliggøre en pressekonference onsdag 27. januar, hvor han vil fremlægge sine planer for fusionen.

Andrew Milroy, der er analytiker hos Frost & Sullivan, mener, at ægteskabet mellem de to giganter vil konsolidere deres drift, men at det også sandsynligvis vil føre til, at de vil tilbyde private cloud-løsninger.

"Oracles omsætning fra licenser er på vej ned på grund af al den virtualisering, der foregår, og Sun har også været presset i markedet på grund af virtualisering og af faktiske maskiner og servere, siger Milroy.

"Det er en løsningsleverandør, der er ved at manifestere sig. En virksomhed, der kommer til at opføre sig meget ligesom eksempelvis IBM eller HP. I forhold til Sun-specifikke kunder tror jeg, at det bliver en helt anden slags organisation. De kommer til at handle med en løsningsleverandør ved navn Oracle, der har fået ny kapacitet lige fra applikationen til disken, som Larry Ellison siger."..

BRANCHENYT
Læs også