Google Android vil slå alt og alle af banen

Vi kan vente millioner og atter millioner af solgte Android-enheder i 2013. Kun ét system vil komme i nærheden af Android.

Foto: AP/Mark Lennihan

Computerworld News Service: Googles mobilstyresystem, Android, vil ifølge en prognose fra IDC være det hurtigst voksende styresystem fra i dag og indtil 2013, hvor det vil blive det andet mest populære mobilstyresystem.

Denne prognose fra IDC ligner til forveksling de nye tal fra Gartner, der forventer, at Android indtager andenpladsen bag Nokias Symbian allerede i 2012.

IDC baserer sine tal på analyser af markedstendenser samt interviews med chefer fra leverandørerne.

IDC vurderer, at Symbian og Android vil blive de to mest populære styresystemer på de 391 millioner smartphones, som analysehuset forventer, vil blive solgt i 2013.

BlackBerry vil blive det tredje mest populære mobilstyresystem efterfulgt af Windows Mobile og iPhone, vurderer IDC. Gartner forudsiger stort set det samme for 2012, som IDC gør for 2013, men placerer dog iPhone-styresystemet på fjerdepladsen foran Windows Mobile...

BRANCHENYT
Læs også