Kriser i klasevis

De franske vinbønder har alle odds imod sig. Deres klassificeringssystemer er for indviklede, og priserne for høje. Samtidig er det hjemlige forbrug dalet dramatisk.

Franskmændene opfatter vinen som deres helt særegne gode på linje med landets flere hundrede ostesorter og dets storslåede kultur. Vinen er nærmest at opfatte som en totem-drik.«

Sådan karakteriserede den hedengangne filosof og semiotiker Roland Barthes sine landsmænds syn på de noble dionysiske dråber. Og meget kunne tyde på, at franskmændene fortsat nærer ligeså dybe følelser for vinen. I hvert fald kalder diskussionerne om de dramatiske fald i vineksporten på ophedede debatter i såvel radio og tv, som i blade og magasiner.

Men hvis Charles de Gaulle mente, der kunne være problemer med at lede et land med 246 forskellige slags oste, havde han næppe overvejet, hvad over 1.000 forskellige denominationer (geografisk oprindelsessted, red.) kunne gøre ved eksporten. For eksperterne er ikke i tvivl: AOC-systemet (appellation d'origine contrôlée - en statslig kontrolleret oprindelsesgaranti, red.) er alt, alt for indviklet for de udenlandske kunder. For hvordan skal en amerikaner, der knap kan udpege Paris på et landkort, gøre sig noget håb om at kende forskel på en Bourgueil, en Brouilly og en Côtes de Blaye?

Kætterske tanker


..

Læs også