Bavarian: Prostvac får Fast Track-status

Bavarian Nordics prostatacancermiddel Prostvac har fået Fast Track-status af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Foto: Steen Wrem Foto: Steen Wrem

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

- Vi er særdeles glade for at få tildelt Fast Track status for Prostvac. Vi mener, at vaccinen rummer et stort potentiale til at forbedre behandlingsmulighederne for patienter med fremskreden prostatacancer. Den potentielle effekt er indtil videre mest udtalt i behandlingen af metastatisk prostatacancer, hvor nuværende godkendte behandlingsformer kun medfører begrænset overlevelse, endda med alvorlige bivirkninger,. Vi ser frem til at samarbejde med FDA omkring den fortsatte evaluering af Prostvac, som udmærker sig ved at være en standard vaccineterapi med minimale bivirkninger, siger Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, i meddelelsen...

Læs også