Kort nyt - Erhverv og økonomi

Hjælpepakke klar i morgen Grækenland: En stor finansiel hjælpepakke til Grækenland ventes ifølge regeringskilder at blive offentliggjort i morgen.



Samtidig siger den franske udenrigsminister, at finansministre fra de 16 eurolande mødes i Bruxelles i morgen for at diskutere Grækenlands alvorlige økonomiske krise. Grækenland står i en akut gældskrise og skal indfri en række store lån senest den 19. maj. Torsdag kom det frem, at eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF) inden for få dage ville være klar med en redningsplan. De to organisationer er parat til låne flere hundrede milliarder kroner til den betrængte græske økonomi. Grækenland har selv forsøgt at komme ud af den dybe gæld. Men det er ikke lykkedes, og landet søger nu hjælp udefra. Eurolandene ser med stor bekymring på Grækenlands problemer. Et økonomisk sammenbrud i Grækenland kan undergrave den fælles valuta, euroen.

..

BRANCHENYT
Læs også