Velkommen på rollelisten

Skal vi op eller ned, skal vi frem eller tilbage. Vores økonomiske fremtid er en gyser.

Good Morning!

Med dette lettere omskrevne citat fra gyserinstruktøren Alfred Hitchcock, vil jeg gerne invitere jer med til en gyser.

Vakler det hele, eller er vi på vej mod bedre tider?

Vi har oplevet en historisk optur for aktierne. Det kan da ikke blive ved, tordner nogen, det kan sagtens blive ved, beroliger andre.

Det er det, man kalder, at blive forvirret på et lavere niveau.

Uanset om man er optimist, pessimist eller ærlig nok til at erkende, at det er umuligt at forudsige, kommer vi ikke udenom at forholde os til det, der sker i Grækenland på et tidspunkt.

Grækenland er på randen af statsbankerot og er afhængig af massiv pengetilførsel fra andre EU-lande samt massive besparelser.

Det første skal nok blive til noget, for alternativet er en ny finanskrise, men hvad med besparelserne?

Hvad vil grækerne sige til, at der bliver pillet ved deres goder? Bare se på, hvad der sker herhjemme, hvis det antydes, at vi bør se på efterlønnen, udligningsskatten og multimedieskatten?

Så tænder vi af. Og det gør grækerne også.

Jeg kan først gå på pension, når jeg fylder 67, en græker kan i dag gå på pension, når vedkommende fylder 61. Ønsket om at hæve pensionsalderen til 63 vakte et ramaskrig i landet sydpå.

Det bliver en gyser, og selv om vi ikke engang har en birolle, men vel nærmest kun er statister, så er vi altså med i den gyser!

Vi er dybt afhængige af euroen, og krisen i Grækenland har skadet den permanent, mener flere økonomer.

Den græske krise skaber usikkerhed. I lande som Portugal, Spanien og Irland er der problemer, der ligner.

Det er faktisk uhyggeligt.

Herhjemme er vi mere følsomme over for en ny økonomisk nedtur, end vi vil indrømme. Langt de fleste boligejere har rentetilpasningslån - heraf mange uden afdrag, og staten har også en enorm gæld.

Gæld forsvinder ikke bare, den skal betales tilbage på et tidspunkt. Og jo højere renten er, jo sværere bliver det.

Jeg hæfter mig også ved, at selv realkreditinstitutterne, ikke mindst Nykredit, er begyndt at mane til forsigtighed ved at pege på, hvor rentefølsomme boligejerne egentlig er.

Stiger renten 1 pct. point, falder huspriserne 8 pct. Så klar er Nykredit i mælet.

Boligmarkedet er og bliver jokeren i samfundsøkonomien, og jeg hører til dem, der mener, at problemerne langt fra er overstået - langt fra.

Realismen er dog langsomt, men usikkert ved at indfinde sig. Man kan stadig se boliger til salg til 2006-fantasipriser. Det var dengang, man var en tosse, hvis ikke man fik mindst et par millioner med i hånden, når man solgte sit hus efter fem års ejerskab!

Jeg har fulgt nogle huse og lejligheder i flere områder i landet via boligsiden.dk i ca. tre år. Ejerne har skiftet ejendomsmægler og trukket deres hus væk fra salgslisterne i en periode.

Det betyder, at de kan begynde på en frisk, efter at man er begyndt at registrere, hvor længe boligerne har været sat til salg.

I mange tilfælde har jeg observeret, at alle møblerne pludselig var forsvundet fra huset, i enkelte at de er blevet flyttet tilbage igen.

Uha uha - det må være noget af en gyser for sælgerne.

I de tilfælde har jeg også noteret mig, at priserne stadig er alt for tæt på 2006-niveauet.

Og jeg er nødt til at sige det ligeud:

I skal længere ned, meget længere!

Det farlige ved at basere sin økonomi alt for meget på sit hus, er, at man risikerer at blive illikvid i en lang periode.

For i modsætning til aktier, som man altid kan sælge eventuelt med tab, hvis man har brug for penge, så kan man risikere, at ens hus nærmest er usælgeligt i en periode. Dermed er man fastlåst økonomisk.

Mange har derfor kanaliseret ikke mindst pensionspenge over i aktier, og jeg er selv blevet opfordret til at investere endnu mere i aktier af min pensionsrådgiver. Men tør jeg det nu?

Svaret er nej.

Det er simpelthen alt for usikkert i øjeblikket, og jeg kan faktisk bedre forstå dem, der overvejer at realisere noget af den gevinst, de har haft det seneste års tid.

Det har været helt vildt!

Vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke, hvad vi risikerer at miste, hvis det går amok i Grækenland - Spanien, Portugal og Irland! Har jeg glemt nogen?

Og så er der Kina. Økonomien buldrer stadig pænt derudad.

Der er så meget buldren, at iagttagere begynder at tale om både bolig- og aktiebobler.

Fair nok, men hvem kan dybest set gennemskue de økonomiske sammenhænge i det enorme land og dets økonomi, der er baseret på en blanding af streng statsstyring og frie forhold?

Jeg kan ikke.

Det bliver en gyser om økonomien af "Hitchcockske" dimensioner.

Det er der ingen tvivl om.

Men vi vælger til en vis grad selv, om vi vil spille en hoved- en birolle, eller om vi vil være statister.

Jeg foretrækker det sidste.

Allerhelst vil jeg være tilskuer.

Men som Alfred Hitchcock sagde:

»Always make the audience suffer as much as possible.«

På dansk:

»Sørg altid for, at publikum lider så meget som muligt.«

Kan I have en fortsat god morgen!


..

BRANCHENYT
Læs også