"Renten vil stige"

Renten vil stige inden for et år, og på længere sigt vil den bevæge sig opad, mener Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea.

Danskerne kan se frem til en rentestigning i slutningen af året eller i begyndelsen af 2011, lyder meldingen fra Nordea.

»Vores prognose er, at der vil ske en moderat stigning på et kvart procentpoint. Der er stadig masser af problemer i økonomien, så stigningen vil ikke være kraftig,« siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea.

Udmeldingen bygger på den forventede vækst i økonomien og på den europæiske centralbanks udmeldingen.

»Vi mener, at væksten vil fortsætte i nogenlunde samme niveau, men problemerne i bl.a. Grækenland kan sagtens udskyde en renteforhøjelse,« siger Henrik Drusebjerg.

På længere sigt er det dog helt sikkert, at renten vil bevæge sig opad.

»En rente omkring 1 pct. er ikke noget sundhedstegn for en økonomi. Det er en enorm stimulans for økonomien, for når bankerne får det godt igen, sætter de renterne ned over for låntagerne, der så f.eks. har råd til at købe en ny bil. En lav rente er ensbetydende med, at det ser rigtigt skidt ud, og at det er en økonomi, der har hårdt brug for hjælp, så derfor vil renten bevæge sig opad igen,« forklarer Henrik Drusebjerg.

En ekstraregning

..

BRANCHENYT
Læs også