Bernstein: Græsk problem skal bremses

Der skal sikres en ramme, så EU-økonomierne ikke kan løbe løbsk som den græske, lyder kravet fra Nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Nationabankdirektør Nils Bernstein. Foto: Steen Wrem Foto: Steen Wrem

Nationalbankdirektør Nils Bernstein opfordrer til, at der hurtigt findes en løsning, så et EU-land ikke igen kan bryde budgetrammerne så massivt, som Grækenland har gjort.

I denne weekend forhandler Den Internationale Valutafond (IMF) og euro-landene på højtryk for at finde en løsning på de enorme græske problemer, der truer med at brede sig til andre eurolande.

Håbet er, at en lov om hjælp til Grækenland kan blive vedtaget i Tyskland mandag.

Nils Bernstein erklærer, at han har tillid til, at der findes en løsning.

»Det er vigtigt, at løsningen dels tager hånd om de akutte problemer i Grækenland, dels skaber en ramme, så budgetproblemer ikke kan eskalere så langt en anden gang. Udviklingen på markederne viser, at det haster,« siger Nils Bernstein.

Nordeas topchef Christian Clausen har også efterlyst en hurtig løsning for at sikre, at den økonomiske vækst ikke sættes i stå, så også danske, norske, svenske og finske virksomheder risikerer blive ramt.

Ingen budgetdisciplin

..

BRANCHENYT
Læs også