Telenor lever højt på mobilforretningen

Telenor har på blot et år øget antallet af mobilkunder med 242.000 - 13 pct. Væksten slår dog ikke igennem i salget. Til gengæld går indtjeningen frem.

Telenor hentede i 1. kvartal 37.000 nye mobilkunder. Dermed er mobilforretningen vokset 13 pct. målt på antal kunder på blot 12 måneder.

Det viser nye tal fra Telenor Danmark. Selv om salget sammenlignet med samme tid i 2009 går tilbage, er der ingen utilfredshed at spore hos topchef Henrik Clausen. Men han erkender, at konkurrencen er hård.

»Der sker virkelig noget på det danske telemarked for tiden med intens konkurrence på markedet for mobilt bredbånd. Telenor er med til at sætte dagsordenen ved at introducere en række nye produkter, der opfylder kundernes behov for at bruge de muligheder, som det mobile bredbånd giver,« siger Henrik Clausen.

Det er Clausens sidste regnskab, inden han næste uge takker af som adm. direktør for at tiltræde posten som adm. direktør for norskejede Telenors forretninger i Malaysia.

Han afløses på posten af Jon Erik Haug, som hidtil har været markedschef for Telenor i Sverige.

Kvartalsregnskabet afslører, at udfordringen for Jon Erik Haug først og fremmest bliver at øge overskuddet på de daglige forretninger - det såkaldte ebitda-resultat.

Det var i 1. kvartal på 408 mio. kr. svarende til, at der var 24,50 kr. tilbage i kassen for hver 100 kr. omsat.

Det er et fald i forhold til sidste kvartal af 2009, da overskuddet sneg sig op på 26,20 kr. Dermed er der fortsat et stykke vej op til Telenor-koncernens samlede resultat, som i 1. kvartal endte på 30 kr. i overskud af hver 100 kr. omsat.

Hurtigere mobilnet


..

Læs også