De nye multinationale er fra Kina og Indien

De nye multinationale selskaber er vokset op under barske forhold, og det har trimmet dem til den globale konkurrence.

De kommer buldrende i disse år, de nye multinationale.

Men de kommer ikke længere fra den gamle verden.

De nye har rødder i de såkaldte emerging markets - først og fremmest i Kina og Indien. Enkelte har allerede skabt sig et navn på de globale platforme. Andre vil i løbet af dette årti blive lige så familiære hos familien Danmark som Toyota, Sony og Hyundai. De vil ikke bare konkurrere på produkter af typen ”Made in Hongkong”. De vil findes i frontlinien af moderne teknologiske konkurrence-parametre, ligesom kinesiske Huawei og indiske Infosys allerede gør i dag.

Selve begrebet multinational har nærmest været synonymt med globale koncerner fra den gamle verden. Fra USA og Storbritannien. Fra gamle europæiske stormagter og industrilande. Og selvfølgelig Japan, der kom med på industrialiseringen allerede i slutningen af 1800-tallet og siden har spyttet hundredvis af store foretagender ud - om end det stadig diskuteres, om de kan kaldes ægte multinationale på grund af deres dybe forankring i Japan. Den tilsvarende akademiske diskussion foregår omkring de sydkoreanske konglomerater, som strukturelt ligger tæt på de japanske.

Det globale billede er imidlertid under hastig forandring.

De nye indeholder nogle fundamentale forskelle fra Vestens og Østasiens giganter. De britiske og amerikanske erobrede verden på teknologiske og innovative fordele. De japanske og koreanske blev udviklet hjemme i beskyttede værksteder, inden de blev sluppet løs i den globale konkurrence, ofte med prisdumping som en del af strategien.

Modsat har for eksempel de indiske vokset sig store hjemme i Indien i knivskarp konkurrence med eksisterende multinationale - og hinanden. Selskaber som Infosys, Tata og Wipro har som helt grundlæggende fordel haft adgang til billig arbejdskraft og enorme markeder. De er vant til at arbejde med helt andre prisstrukturer - og helt andre profit-marginaler på de enkelte produkter. Her regner man stadigvæk i ører.

Tidligere var deres handicap netop, at de kom fra fattige nationer. Mangel på kapital, mangel på købekraft, dårlig infrastruktur, bureaukrati og korruption var en tung ballast. Men med disse problemer løst - eller på vej til at blive løst - er disse nye multinationale trimmet til den globale konkurrence. Har man overlevet under de omstændigheder, kan man også klare sig under forskelligartede og ukendte vilkår udenfor egne grænser.

Konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) beskæftiger sig med problemstillingen i en ny rapport. Den konkluderer netop, at Kina og Indien fører an i en voldsom ekspansion af multinationale, der vil ramme verden i de kommende 15 år. Et stort antal har allerede åbnet operationer indenfor deres kerneområder og er i slipstrømmen fra finanskrisen nu parate til at tage næste skridt.

Fra 2005 til 2008 steg antallet af nye multinationale med base i de nye økonomier fra 352 til 613. Den tendens forstærkes. Der er flest kinesiske, men Indien, Rusland, ASEAN-landene og Korea kommer også stærkt.

PwC konstaterer, at størrelse og tradition for frihandel er blandt de afgørende faktorer. De største økonomier som Kina og Indien står stærkt. Men eksempelvis er Singapore og Malaysia bedre rustet end Brasilien og Rusland i kraft af deres traditioner for frihandel..

Ved en præsentation af rapporten i Indien konstaterede PwC, at mere end 2.200 indiske selskaber forventes at åbne operationer udenfor Indien frem til 2025. Indien og Kina vil i den periode tegne sig for over 40 pct. af de nye multinationale. Indien vil overhale Kina midtvejs af strukturelle grunde. Blandt andet fordi de kinesiske selskaber har nok at gøre med at ekspandere på Kinas eget hjemmemarked.

Der bor tilsammen 2,5 milliarder mennesker i Indien og Kina. De skal efterhånden alle sammen have tandbørster, nye sko, sengelamper, aircondition og mobiltelefoner. De lokale har lært at lave penge på udvikling af billige produkter. Den viden bruger de nye til at skabe sig et navn både i den nye og den gamle verden.

Læs også