Lundbeck: Supersællert holder fast i USA

Lundbeck kan notere fremgang for supersællerten Lexapro i USA.

Omsætningen for Lexapro er noget bedre end ventet og godt 100 mio. kr. bedre end det niveau, som estimatet fra RB-Børsen på forhånd indikerede, fremgår det af selskabets regnskab for første kvartal af 2010.

- Omsætning fra Lexapro udgjorde 727 mio. kr., hvilket var en stigning på 16 pct i forhold til samme kvartal sidste år og en fremgang på 9 pct. i lokalvaluta. Omsætningen af Lexapro var positivt påvirket af kvartalsvise udsving i salget samt højere priser i forhold til samme periode sidste år. Lexapro havde ved udgangen af februar 2010 en andel af det samlede amerikanske marked for antidepressive lægemidler på 24,2 pct. målt i værdi, set i forhold til en markedsandel på 24,7 pct. på samme tidspunkt sidste år, skriver Lundbeck i regnskabet...

Læs også