Danisco: Vil ikke sætte nye mål endnu

Danisco kan torsdag hæve forventningerne til regnskabsåret 2009/10, og dermed når selskabet sin finansielle milepæl om en EBIT-margin (før Bio Chemicals-projekter) på 12,5 pct.

Der er dog stadig et stykke op til det langsigtede mål om 13,5 pct., og det hjørne skal rundes, inden selskabet sætter sig nye mål. Det fortæller administrerende direktør Tom Knutzen.

- Vi har den finansielle ambition, at vi vil når 13,5 pct. - vi havde den milestone på 12,5 pct., men vi vil altså højere op. Jeg er meget optaget af, at man når sine mål, før man definere nye mål. Så vi har den ambition, vi skal nå, og så må vi se, om vi skal udtrykke vores målsætning på en anden måde, eller hvad der sker. Lad os først nå derhen, siger Tom Knutzen til RB-Børsen...

Læs også