Carlsberg sparker 250 mio. efter EM

Prisen er på niveau med 2008, men bryggeriet vil øge udgifterne til markedsføring. Carlsberg har kun skrevet kontrakt på ét EM og skal senere forhandle om endnu et.

Carlsberg har betalt mellem 225 og 250 mio. kr. for at blive sponsor for EM i fodbold i Ukraine og Polen i 2012.

Det danske bryggeri har været sponsor siden 1988, og normalt har koncernen skrevet kontrakt med UEFA på to Europamesterskaber ad gangen. Men bryggeriet valgte at nøjes med et, fordi man på det tidspunkt endnu ikke vidste, at mesterskabet i 2016 skulle afholdes i Frankrig. Den beslutning tog UEFA først i i går.

Betalingen for rettighederne er på nogenlunde samme niveau som det seneste mesterskab fra 2008 i Schweiz/Østrig. Til gengæld regner koncernen med at bruge endnu flere penge end tidligere på fanparker, bandereklamer og på at aktivere sponsorskabet rundt om i verden.

»Det har været dyrt, men ikke dyrere end at vi stadig synes, at det er en fornuftig investering. Det er rigtigt, at vi normalt gerne vil skrive kontrakt på to turneringer. Men da UEFA endnu ikke havde offentliggjort, hvilket land man ville vælge, valgte vi at vente. Vi er den ældste samarbejdspartner hos UEFA og har lige lavet en aftale om 2012, så mon ikke vi kan finde en løsning. Men det forhandler vi om senere,« siger direktør Keld Strudahl, der er Carlsbergs internationale sponsorchef.



Hemmelig pris

..

Læs også