Nye problemer på vej til boligmarkedet

Boligmarkedet bliver ifølge landets største ejendomsmæglerkæde ramt, når indskydergarantien i bankerne udløber om fire måneder. Banker vil miste indlån og derfor nedbringe deres udlån til bolighandler.

Til efteråret løber boligmarkedet ind i nye problemer.

Det vurderer landets største ejendomsmæglerkæde, EDC, som peger på, at udløbet af bankpakke I vil give efterdønninger på boligmarkedet.

Bankkunder har med bankpakke I en ubegrænset garanti for deres indskud, men den udløber den 30. september. Derefter dækker indskydergarantien kun tabte indlån på op til 750.000 kr.

»Det er svært at tro andet, end at nogle mindre banker får problemer med likviditeten, fordi virksomheder og folk med store indlån vil flytte deres penge. Hvis et antal mindre banker får usikkerhed om bare 5-10 pct. af deres indlånsmasse, må de holde igen med deres udlån. I så fald kan boligmarkedet ikke undgå at blive påvirket. Det betyder ikke, at det hele vælter, men det skubber i den forkerte retning,« siger Poul Erik Bech, som er landets største ejendomsmægler og formand for EDC.

Usikkert marked

..

Læs også