Politiske meldinger og makro i fokus

Det er afgørende, at der kommer en samlet plan for den europæiske gældssituation, og at investorerne igen får tillid til euroen og det fælleseuropæiske samarbejde. Det bliver derfor endnu en uge, hvor de politiske meldinger får stor opmærksomhed.

Mandag

De britiske og amerikanske aktiemarkeder har lukket mandag, hvilket ventes at afføde lav aktivitet på de europæiske fondsbørser.

På den hjemlige front kommer der foreløbige tal for BNP-væksten i første kvartal, efter at væksten steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Et lavt renteniveau, svagt stigende ejendomspriser, en bedring i eksportsalget og en dansk skattereform ventes at være understøttende elementer for den danske økonomi i år. Nationalbanken venter en dansk BNP-vækst på 1,3 pct. i 2010.

Den grafiske koncern F.E. Bording kommer med regnskab for første kvartal, hvor selskabet skal forsøge at ryste de røde tal af sig fra regnskabsåret 2009.

Bording skrev i årsregnskabet, at markedet og konjunkturerne fortsat er præget af usikkerhed, men at man forventer, at itløsninger vil bidrage til væksten i 2010, og at der forventes en koncernmæssig fremgang i resultatet.

Fremgangen kan blandt andet sikres gennem opkøb, da koncernen fortsat gerne vil deltage i konsolideringen af den grafiske branche.

..

Læs også